Outsideren og ideudvikling, hjælper med mit projekt på Kickstarter


Outsideren er mit andet hjem. Selv i vores lille psykiatri branche er vi anderledes, kreative, stadigt sårbare, nytænkende og dælme arengegerede, det har jeg tydeligt kunnet mærke i det seneste projekt, jeg har været med til. Jeg bobler af glæde.

Mmmmh… det var noget af en start. Mærkeligt at se på skrift, men dejligt, fordi det er sandt. Outsideren er mit andet hjem. På en eller anden måde så tiltrækker dette miljø bare gode folk på kryds og tværs. Folk der ofte har det tilfældes med mig, at vi har været så mange andre steder i psykiatrien, men ikke rigtigt faldt til. Vi følte os udenfor. Det har jeg aldrig følt mig her, hvor der lige er de par tænder og gebisser højere til loftet.

Hvis der er noget, jeg har brug for, når jeg er kreativ, især i begyndelsen af mine projekter, så er det at kaste en masse tossede og slet ikke gennemtænkte ideer på bordet. I dette forrum er der plads til det. Så kan vi altid samle de spredte ideer sammen, ligge det lidt i rækkefølger og mødes på den relativt løse midte hen ad vejen. Skabe nogle sjove og fantastiske ting for os selv og andre.

Jeg har erfaring med alt for faste rammer i kreative processor, og det er en dræber, der nemt kan skade det nytænkende. Det er vigtigt at dele sine ideer med andre tidligt i processen, som jeg gør i vores mødelokale forum, og også på SoMe, selvom det slet ikke er færdige produkter jeg deler. Et halvkickset forsøg med #bagomkameraret og #jegfølermigtosset synes jeg selv er guld værd, og jeg elsker at følge andres projekter, selvom de ikke er færdige.

Selvom det nogle gange kan være hårdt at få feedback, hvis det projekt man præsentere, er så tidligt i process, at man ikke engang selv kan formulere det, og føler sig dum, så synes jeg stadigt, det er vigtigt, at man prøver at dele sine ideer bare lidt. Det er ofte også i samspillet med andre, når man skal prøve at formulere det for dem, at det faktisk falder på plads for en selv. Men tro mig, det er desværre ikke noget man lærer i et snuptag. #fuckingøvelsegørmester Men gør det alligevel.

Hvis nogle af læserne skulle kende mig i forvejen, så er jeg forfatter til Anorektikeren og papvinen. Den er ikke udkommet endnu, og det er netop dette, som Outsideren hjælper mig med. Jeg har skrevet min selvbiografiske roman færdig, er i fuld sving med at forberede markedsføring, og nu skal jeg til at lave en video presentation sammen med Outsideren.

For hele mit bogprojekt skal på Kickstarter.

Det er en crowdfunding platform, hvor du kan donere forskellige beløb og få min bog tilsendt som tak, så snart den er færdigtrykt. Det er et slags “førsalg”. Du kan også donere et større beløb, få flere bøger og et foredrag, hvis det skulle være.

Med Outsiderens Ideudviklings projekt, kom jeg rigtigt i gang med mit video projekt til Kickstarter (Link til yt video) Jeg havde en masse ideer med mig, da jeg tog til onsdags mødet i Kbh, fik kastet nye ideer og vinkler i hovedet af de andre og fik modet til at gøre mine ideer endnu mere personlige, mere tossede og sjovere. Jeg er på nogle områder lidt forsigtig af mig, men fordi der er støtte til at være sig selv og prøve sine tossede ideer af, så har min video fået noget helt rigtigt og særligt over sig.

Hvis du har lyst til at se med bag kameraet, så føle min instagram profil @forfatter_idaeowyn

Vi har også en lille nystartet facebookgruppe Outsideren og ideudvikling og nye medlemmer er velkommen. Den lavede jeg, især fordi jeg bor i Nykøbing Falster og ikke kommer til Kbh hver uge, og fordi jeg synes, det er rart med en gruppe, hvor vi kan tale om vores projekter løbende, og hvis vi får nogle nye ideer midt om natten, f.eks.

Det bedste er helt sikkert vores møder pt på Kapelvej 55, 2200 København N onsdage kl 11.00-14.00. Vi kunne virkeligt godt tænke os at møde dig, uanset hvad dit projekt handler om. Vi kan ikke hjælpe dig, hvis du har et projekt om at flyve til Mars, så må jeg desværre henvise dig til Elon Musk og SpaceX. Men vi vil gerne møde dig alligevel.

Vi har haft teater, foredrag, videoer, bøger om psykiatri og en app på programmet, og nogle kommer med, fordi de gerne vil hjælpe andre med sparring, uden selv at have nogle projekter igang.

Jeg må jo også lige indskyde, at jeg selv er yderst interesseret i at hjælpe andre med at komme i gang med at skrive bøger. Jeg har masser af viden om hele denne process fra ide, til at sidde med sin bog i hånden og markedsføring omkrig den. Selv anderkendte forfatter kollegaer med 40 år på bagen, har troet, jeg har været professionel i mange år, men jeg har kun arbejdet intensivt med mit forfatterbrand i omkring 20 måneder. Så jeg kan hjælpe dig, især hvis du er sprit ny. Du kan evt melde dig ind i min lille facebook gruppe Sårbare forfattere

Så kom med og ha det sjovt sammen med os andre. Nu ved du lidt om, hvad du kan forvente til vores ideudviklings møder.

Håber vi ses. Hilsen Ida Eowyn

Skriv et svar