Home is where the heart is

Hvad er hjem og familie i denne jule og nytårs tid?

Familiekonstellationerne har længe været i opløsning. Der findes nu, jeg ved ikke, hvor mange familie typer, sammenbragte familier, dele familier, skilsmisse familier og regnbuer i mange farver. Er familie den biologiske? Dem man bor sammen med? Dem man finder sammen med? Men finder sammen med hvordan?

Triste tanker

Jeg har været optaget i denne triste juletid af at tænke på, hvem min familie er, fordi jeg stort set ikke har kontakt med den biologiske af slagsen. Jeg har forsøgt at skabe kontakt, mere eller mindre i årevis, men lige vidt er jeg, og jeg vil ikke holde det hemmeligt mere.

Den biologiske del af min familie og deres venner, har betydet meget for mig, og været med til at skabe den kvinde og thrillerforfatter jeg er idag. De oplevelser vi havde engang sammen, var afgørende for min udvikling som barn og de huller af frihed, jeg fandt i min opvækst.

Jeg har længe ledt efter en forklaring på, hvorfor mine forsøg på kontakt, har virket så ringe. Jeg mistænker 60 % min mors mere eller mindre alkoholisme som årsag. Gift, der har forgiftet hele familien, alle relationer på kryds og tværs. Desværre mistænker jeg også tabu om psykiske problemer som årsag. Det kunne være 40 %. Det kan da godt være, jeg på nogle områder er bagud og lidt en spøjs kusine, men jeg fremtræder altså ikke som kuleskør. “Hallo“ har jeg lyst til at råbe til dem, “Jeg er så meget mere end mine små problemer, og vi ville have så mange fælles interesser.”

Jeg fatter ikke, hvorfor det skal gå ud over mig?

Jeg ved bare, jeg snart er nødt til at give slip på noget af det sidste biologiske familie, for jeg orker ikke flere skuffelser.

En kæreste der gider gå i barndom med en, er ikk så ringe.

Nede og ligge

Jeg skrev om det forleden, ( i min selvbio der snart er færdig ) og bagefter lagde jeg mig i sengen i to døgn. Græd, sov, fik stort set ikke spist noget og sov endnu mere. Det er ikke tit, jeg lægger mig ned på den måde, og det er kun inde for de sidste 1,5 år, at jeg har haft roen til at lade mig overmande så meget. Før plejede jeg at være for ængstelig, angst og urolig fysisk og mentalt til at kunne holde mig i komplet ro i så lang tid ad gangen. Egentligt var det ekstremt meget værre.

Men nu føles det gang på gang, som om der kommer til at gå ugevis eller måneder, men heldigvis siger min erfaring mig, at der ikke går ret mange dage med dette meget mørke helvede. Heldigvis.

Konklusion

Der er forskellige kære mennesker, jeg betragter som familie, og det kan godt være, jeg ikke ser dem så tit, mest er sammen med dem online, men fælles er det, at de har betydet meget afgørende ting for mit liv og mine følelser.

Netop via en kær kvinde og mand, der var med til at redde mit liv for 1,5 år siden, mødte jeg min kæreste. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis ikke de to havde hjulpet lige den tid. De to er netop et strålende eksempel på, hvem jeg betragter som familie. Dybest set er de “bare” venner, men de er altså meget mere end det.

Det er lidt svært at sætte ord på, at man kan være i familie med venner, det ved jeg bare, jeg kan idag.

Så min konklusion på hvor mit hjerte og mit hjem er: Jeg vil selv vælge min familie. Det er dem, jeg er taknemmelige for stadig at have i mit liv. Vigtigst af alt: Min familie er dem, der gerne vil være sammen med mig <3

Skriv et svar