Hvad får du tiden til at gå med? Hvad laver du?

Hvem er vi?

Det er egentligt nogle ret så fortærskede spørgsmål, men siger vel stadigt meget om hvem vi er, hvordan vores livssituation er og vores identitet. Det kan være svære spørgsmål at svare på for mange og af lige så mange forskellige grunde, men står man udenfor arbejdsmarkedet, kan det være endnu svære. Selv i Dagens Danmark kan det være tabu belagt at stå udenfor arbejdsmarkedet. Men hvem er det, der er ubehagelige mod dig? Mod mig? 

Hvad propper vi ind i vores liv af aktiviteter? Hvilke aktiviteter tillægger vi vores identitet? Hvad får vi ud af det? Hvorfor vælger vi som vi gør? Hvilke overvejelser har vi gjort os? Netop, hvad får vi tiden til at gå med? Hvad laver vi? Hvem er vi?

Jeg mødte en meget kær bekendt forleden og fik lige det skub i den rigtige retning jeg havde brug for… igen faktisk. Det har hun tilfældigvis givet mig før. Hun er en knag, ingen tvivl om det. Vi havde ikke set hinanden i et års tid og hun stillede netop det første spørgsmål. Hvad får jeg tiden til at gå med? 

Sandheden om mig er, at jeg er førtidspensionist fra 2016. Det vil svaret i hvert fald være, hvis det er “hvor kommer dine penge fra?” der er svaret på, hvad jeg får tiden til at gå med. Det er det ikke for mig.

Hvem bestemmer over ærligheden? Sandheden?

Jeg bruger meget af min tid på at skrive, men jeg tjener intet på det endnu. Jeg har et stort fortælle behov, og elsker at lave historier ud fra en masse små puslespilbrikker. Jeg er med i den lokale forfatterforening StORDstrømmen, og dette tillægger jeg meget af min identitet. Jeg er forfatter og har altid følt mig som en. Jeg har altid holdt fast i den drøm, og det har nok været en af de væsentligste årsager til, at jeg for år siden ikke tog livet af mig selv. 

Jeg er lidt en parodi på den sårbare kunstnertype, der bor i udkants Danmark. Jeg bakser også med lidt vinterdepri humør, men jeg har oftest krudt i røven, fordi min identitet spænder vidt og bredt. Jeg har mange hobbyer, jeg bruger stort set al min vågne tid på. 

Jeg er i den grad også en nørd og elsker teknologi, html koder, overvågning, photoshop, efterretningstjenester, jeg har et hobby firma Mentalista, youtube videoer ser jeg tit, og jeg er så små gået igang med at lave mine egne videoer. Når jeg har udgivet min selvbiografiske roman, Anorektikeren og pspvinen, så starter jeg for alvor på en thrillerserie på 10 bøger om Kim Kelly, en PET ansat tøs og Jonas fra FE.  

Min bedre halvdel Malthe og jeg bor i Nykøbing Falster, og selvfølgeligt er han også en stor del af mit tossede liv.

Når kæresten laver madpakken

Så hvad med dig? Når du vælger at lave noget, en aktivitet, hvad laver du så? Hvad vælger du? Hvorfor? Hvad giver det dig? Hvilke af dine behov opfylder det? Hvilke behov har du? Hvor er din identitet midt i det hele? Hvem er du? 

Hvis du kunne lide denne blog, så tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du besked, når jeg har en ny blog.

Skriv et svar