Hvorfor skriver jeg?

Af en eller anden grund er det altid noget af det første, jeg skal svare på i interviews. Mon er det fordi, forfattere stadigt har en mystisk aurora omkring sig?

Dybest set så kan jeg svare meget kort på, hvorfor jeg godt kan lide at skrive, og hvorfor jeg gør det:

  • Fordi jeg gerne vil give folk en pause
  • Fordi jeg ikke kan lade være
  • Fordi jeg gerne vil få folk til at tænke over alternativer

Jeg må desværre indrømme, at jeg ikke får læst så meget, som jeg gerne ville, men når jeg får sat mig ned, så prøver jeg at slappe af med det. For år siden læste jeg meget mere end nu, og sikke da pauser det gav min hjerne. De pauser vil jeg rigtigt gerne selv give til folk.

Jeg kan ikke lade være med at skrive, og har gjort det siden, jeg var en 8-10 år. Digte historier har jeg gjort altid. De tidligste “komplicerede” historier jeg lavede, er fra omkring 3-4 års alderen.

Det, jeg godt kan lide ved at læse andre selvbiografiske romaner, biografier… i det hele taget om menneskers udvikling, om det så er Mille Eigaard Andersen, Anja Fonceca, krigsveterenen Niels Oxens udvikling, eller Lisbeth Salanders, så kan jeg selv få nye perspektiver på mit liv ved at læse alle mulige bøger.

Jeg kæmper lidt med min koncentration, men jeg prøver at forbedre den ved at læse, for det er en vigtig del af os menneske at læse/lytte, digte og dele vores historier med hinanden. Om det så er korte blogs jeg skriver og læser, bøger, mursten, podcast jeg lytter til, yt videoer, SoMe updates osv. Hele måden at fortælle på er i rivende udvikling pga teknologi, og det ene eller det andet er ikke bedre end det tredje, er mit lille hurtige budskab.

Jeg skriver for at dele.

Skriv et svar