Min far har kræft

Min biologiske mor drikker for meget. Min far har kræft.  Jeg er også syg… og et stort forståeligt rod, der ikke kan hjælpe dem mere.  

Vi har brugt så lang tid på ikke, at kunne kende forskel på op og ned. Der har været så meget kaos i vores liv, og jeg har haft så svært ved at forstå verden omkring mig generelt. Jeg synes stadigt, det kan være meget svært, men det går stille fremad. Men der er sgu god grund til, at jeg fik min førtidspension for to år siden. Nogle perioder påvirker min familie mig stadigt alt for meget, nogle perioder kan jeg mere end andre, og jeg kæmper med trist humør igennem vinteren.

Tryghed og kærlighed

Det eneste der faktisk holder mine mildere halv lange depressioner i skak, er min dejlige kæreste Malthe. Vi flyttede sammen i september i Nykøbing Falster. Han får smil og grin ud af mig hver dag, og hjælper mig til at kunne takle alle mine forskellige dagligdage.

Et af mine største ønsker, jeg har på min fars vegne, er tryghed og kærlighed. Den samme tryghed og kærlighed, jeg har hos Malthe.  At man kan stole på hinanden og til trods for, at jeg en gang imellem kan føle mig som en kæresteidiot, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg er elsket alligevel og kan være tryg. Jeg er heller ikke i tvivl om, at Malthe ved, han er elsket og tryg hos mig. 

Du er den bedste

Manipulation og syndsforladelse

Min far er lige nu i en meget utryg situation. Det har han egentligt været længe, men i disse dage er den helt gal. Min store skræk er at de næste måneder, evt resten af hans liv, kommer til at være utrygt 24/7.

Jeg er bange for, at kællingen (min biologiske mor, hvis nogle skulle være i tvivl) prøver at manipulere med min far, og igen har lovet ham at være ædru og vil overøse ham i kærlighed i form af smurte madpakker. Men dem har han ikke brug for mere, for han arbejder ikke længere. Det er måske et held?

De skide madpakker har altid været den ypperste kærlighed, kællingen har givet ham og mig. Men de sidste mange år har hun brugt madpakken som våben, en bodring, en syndsforladelse om man vil. Hun lever i sin egen verden og tror, at hvis hun bare støvsuger og smøre madpakker, så er det et trygt hjem, hun holder for sin familie… og så kan hun nemlig tillade sig at drikke sig fuld, stort set hver dag.  

Et af mine største ønsker for min far ville være, at han var sammen med en kvinde, der kunne hjælpe ham og give tryghed, som jeg får fra Malthe. En man kan smile og grine lidt sammen med hver dag, uanset hvor håbløst alting ser ud. En at kunne græde hos og tale med. En at elske u og betinget.

Less is more

Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe min far, men jeg ved, jeg ikke er stærk nok. Jeg prøver selv at få styr på mit liv og balancen i det og holde mit sædvanlige vinter depri humør væk fra dørtærsklen. Jeg ved også af bitter erfaring, at jeg har en tendens til at blive for hurtigt kørende, når jeg prøver at takle og cope med svære ting, og det gider jeg ikke mere. Den største forskel inden i mig er netop, at jeg er helt ok med, at jeg nogle af disse svære dage ikke kan lave en skid, og stort set ikke forstår verden omkring mig, og hvad der foregår i den. 

  • Små opgaver er godt
  • Hold dig til en ting ad gangen
  • Prøv at afslutte en lille opgave
  • Det er ok ikke, at kunne ret meget

Jeg vil ikke være en egotripper

Jeg kan ikke overskue alt det, min far går igennem med kællingen. Jeg synes, han render frem og tilbage på hospitalet. Nu nåede det hele et niveau, operation, hvor han måtte have en pårørende tæt på sig, og han valgte hende. Jeg har ikke kontakt med hende. Jeg synes, han skulle have spurgt sin bror.

Efter operationen kunne personalet have ringet til mig, det havde far givet dem lov til, men da kællingen er den første pårørende, vil de automatisk spørge, om hun giver besked videre til datteren, mig. Der er ikke nogen tvivl om, at hun siger til dem, hun nok selv skal give besked til mig. Kællingen vil ikke tabe ansigt ved at indrømme overfor dem, at hun ikke kan komme i forbindelse med mig. Min far har ikke sagt udførligt til personalet, at de også skal ringe til mig. Han har netop ikke overskuddet. Jeg orkede ikke selv ringe til hospitalet.

  • Vil det være alt for egoistisk, at jeg trækker mig fra hans aftale på hospitalet på fredag?
  • At jeg nøjes med at være med på side linjen? På tlf? Vil der overhovedet være nogle, der giver mig information?
  • Hvordan vil jeg takle at blive holdt i mørket?
  • Hvad hvis han dør og ingen giver mig besked?
  • Hvor er han? Kan han dø uden at jeg får noget at vide?
  • Hvem fortæller mig det i sidste ende?
  • Kællingen kan ikke komme i kontakt med mig og min øvrige familie hører jeg stort set aldrig fra.
  • Hvad hvis han overlever og beder om min hjælp? Hvis jeg siger nej? Vil jeg sige nej? 

Hvad hvis han dør, og jeg sagde nej for at passe på mig selv? Her er mit svar klart, jeg ville ikke få dårlig samvittighed. Hvis han beder om hjælp til at flytte væk fra kællingen, vil jeg i et mindre omfang sige ja til at hjælpe. Så længe jeg ved, jeg ikke kommer til at se på hendes ansigt igen. 

For nogle uger siden legede jeg og far en dag med mit ny GoProHeroBlack7 aktion kamera. Det havde vi sgu begge brug for. Nørder som vi er.

Jeg vil passe på mig selv, men er bange for om andre vil synes, jeg er en ego tripper… men det er jeg ikke! Jeg er ikke en egotripper. Det lader jeg kællingen om! Men jeg kan ikke mere. Jeg orker ikke skrive til ham, for jeg forventer ingen respons overhovedet.  

Hvad gør man, når livet gør ondt?

Det kan godt lade sig gøre at passe på sig selv i en meget kaotiske tid, men det kan tage tid og år at finde ud af, hvad der faktisk virker. Det er jo en helt individuel opskrift, der kan varieres i det uendelige.

Det her virker for mig i disse dage:

  • Blogger, få styr på mine tanker.
  • Kys og kram af Malthe.
  • Gåtur, gerne med mit spejlrefleks kamera fra Nikon.
  • Gøre rent, det giver også ro i hovedet, og dejligt at lave noget manuelt. 
  • Rydde op. Ditto.
  • Træne relativt hårdt, helst romaskine i Fitness World i Nykøbing Falster. Det er samlende koncentriske bevægelser, der virker afslappende på mig. Jeg nyder at blive øm, mærke min krop mere i denne tid. 
  • Massage hos Rita Murauskiene, der er en meget dygtig og sød massør jeg går hos i Sakskøbing.
  • Lur under min kugledyne… Her er en blog om den.
  • Musik, der er udtryksfuld, med masser af historier, jeg kan glide lidt væk i. Gerne filmmusik af Hans Zimmer, Jeff Biel, Ramin Djawadi, Howard Shore, osv. 

En nogenlunde balance i livet

Vandet omkring mig er mere klart nu, når jeg gør meget for at passe på mig selv. Siger til og fra. Vandet er ikke længere grumset, som det kan være under en storm. Vandet er i bevægelse, der er bølger, toppe, dale og lidt skumsprøjt, men klart er vandet.






#voresguldborgsund