Anorektikeren og papvinen

Min selvbiografiske roman

  • Er du til historier om indre kampe? Kamp med næb og klør?
  • Alkoholisme? Anoreksi? Mærkelige familie forhold?
  • Og en undren over hvorfor livet er, som det er, og en masse spørgsmål om hvordan pokker det kan blive anderledes?

Så vil du kunne lide min selvbiografiske roman, der udkommer når den har været til en dygtig korrekturlæser

Men kan du ikk vente og vil du gerne have fat i e-bogen del 1?

Surprise, så kan du købe del 1 her

Men det er med det forbehold, at den ikke er særligt gennemrettet af en prof korrekturlæser. Jeg finder en prof korrekturlæser en gang i starten af 2019, regner jeg med.

Det her er hele min bog

Hele mit liv har før været præget af en forvirret form for hjernevask og traumer, sensitivitet og mental sårbarhed. For at få alle mine tanker og traumer bearbejdet, er jeg kommet til den konklusion, at den første roman, jeg er nødt til at skrive færdig, er min selvbio.

Jeg har tonsvis af andre ideer primært til thrillere og jeg har et univers om Kim Kelly klar, og du kan downloade en novelle om hende her, hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev.  

Præmatur

Et af hovedemnerne i min roman er præmatur, dvs at være født for tidligt. Eftervirkningerne har været voldsomme for mig, rent mentalt. Fysisk har jeg mht almindelige influenzaer angår, været meget syg de første 12 år af mit liv, men boom stærk i 18 år. De mentale eftervirkninger gjorde mig til et særligt barn, der ikke var ligeså robust som andre i skolen.

Set i mit bakspejl gik min mor rundt med traumer og depression i de efterfølgende år og med en endnu mærkeligere mormor i familien, blev intet nemmere for mig, så jeg havnede i psykiatrien som 16 årig. 

En omtumlet tur i psykiatrien og i systemet

Du goeste hvor har jeg tit følt mig misforstået i alt muligt forskelligt psykiatrisk behandling. Min personlige historie i psykiatrisk behandling er ikke specielt positiv, men der er heldigvis ved at ske gode ting i psykiatrien, efter jeg er sluppet væk der fra. Til sidste havde jeg næsten mistet min egen stemme helt i kampen mod systemet. Jeg knækkede mere og mere år for år, og blev først tykkere og tykkere, fordi jeg blev proppet med piller der ikke virkede på mig. Senere hen blev jeg tyndere og tyndere af anoreksi.

Og min dagbog blev tykkere og tykkere, gudske tak og lov for det. Meget af det materiale er det, jeg har med i min bog. Jeg mistede aldrig håbet helt om at blive forfatter, bo på landet og have mit eget firma.

Du kan gratis få tilsendt første kapitel af min selvbio hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev.

Den såkaldte kærlighed

En dum exkæreste kommer jeg heller ikke uden om. Det var mildeste talt nogle svære år med ham,  på mange områder og tankerne fyldte meget efter jeg skred fra ham. Det fyldte, især fordi jeg gik alene med det, til trods for jeg prøvede at råbe hele systemet op. Sygeplejesker, psykiatere, sagsbehandlere. Selvom man i psykiatriens øjne er skingrende skør, så har vi patienter også helt almindelige knuste hjerter og sjæle, men engang var der ikke plads til det i systemet. Det var kun sygdom, der havde værdi. (I hvert fald der hvor jeg var)

Men under en indlæggelse på lukket i København, havde jeg dog en god formiddag med en ergoterapeut, der tog mig med over i en badmintonhal. Det var sjovt 😉

Alkoholiker pårørende

Jeg er pårørende til en alkoholiker, min mor, jeg er såkaldt “alkohol medafhængig”. Det har givet mig rigtigt mange udfordringer i mit liv. Ofte vil det nok mest være andre pårørende, der for alvor kan sætte sig ind i det opslidende helvede, det er. Jeg prøvede at bede om hjælp i systemet, finde en udvej for os alle, hende, mig min far, men den er aldrig dukket op.