3 ting jeg ville ønske, jeg vidste inden, jeg blev forfatter til en niche bog

Forventer du et stort bogsalg, så gør ikke som mig. Forventer du stor succes, så gør ikke som mig. Forventer du at foredrags tilbudene venter ind, så gør ikke som mig.

Jeg indrømmer, at der var en mange ting, jeg forventede af mig selv med min første bogudgivelse, men jeg er stort set ingen vejne kommet. Jeg har knoklet røven ud af bukserne, bandet, svovle og de værste sømandskloser og tuder over alle mine spildte kræfter. Men det mest tragikomiske er, at jeg skrev i Efterskriften, at jeg skrev den for min egen skyld. Dybest set skrev jeg den ikke, fordi jeg ønskede et stort salg og tjene penge. Desværre kom de ønsker snigende og kom til at fylde en del.

Gør ikke som mig
  1. Bogsalg
  2. Succes
  3. Foredrag

De store forfatteres succes ser ud på en bestemt måde, kæmpe følgerscare, SoMe, bogmesser, rejser i land og by… Hvad med mig? Selv hvis det en dag skulle lykkes mig at skrive en populær og godt sælgende krimi, kan jeg ikke tåle at rejse meget. For at jeg kan holde mit humør stabilt og roligt, har jeg brug for små trygge rammer, og ikke alt for mange oplevelser og indtryk i dagligdagen. I værste fald får jeg en mindre depression efterfølgende.

Så hvordan ser en lille succes ud? Meget af det handler også om hvilken indstilling man har. Af forskellige årsager har jeg været nødt til at aflyse en bogmesse her i efteråret. Efterfølgende har jeg tænkt på, at jeg havde den forkerte indstilling til det hele. Måske ville det ikke have gjort så meget, at jeg aflyste foredrag og bare var tilstede med mine 6-7 bøger. Det burde ikke være salg, jeg sigtede efter. Det er en komplet nichebog til folk, der har interesse i psykiatri, så hvis der skulle dukke en køber op, ville det jo være ret vild og tilfældigt. Det vigtigste for mig skal være næste gang, at jeg bare er der, taler lidt med kollegaer, lære folk at kende, hvad gør du? Hvad gør I? Hvad virker? Hvad virker ikke? Simpelthen bare lære branche stille og roligt at kende.

Det værste jeg har fået smasket i hovedet med denne bog, er at opdage, hvor isoleret jeg har været i det psykiatriske system. Hvor lidt jeg ved om nogle ting i livet, hvor få folk jeg kendte, hvordan gør man det ene og det andet. Forvente alt for meget af mig selv.

Jeg havde også en forventning til mig selv om at “nu kunne jeg pludseligt holde forfatterforedrag”… men hold kæft hvor var mit første foredrag noget lort. Det var en ommer!!! Men jeg lærte meget, det må siges. Det kræver altså undervisning og øvelse. Det er ikke bare noget, man lærer, fordi nu skal man kunne det.

Husk og del

Hvis du kunne lide mine små tips, så skriv en kommentar, giv et like og del den med dine venner på SoMe. OG især, vil du være interesseret i flere blogs som denne? Skriv det endeligt til mig 😉

Skriv et svar