Anden julenovelle om Forsvarets Efterretningstjeneste

Jul på Forsvarsakademiet

Velkommen til anden blog i min juleserie, der er en del af et samarbejde (ingen reklamer og ingen penge involveret) med Bloggers by Heart. Så er der styr på reglerne, velkommen til anden julenovelle om Forsvarets Efterretningstjeneste. Skal du lige læse den første, kan du følge sporet her.

Jeg har i dag ladet mig inspirere meget af mine egne barndomsminder fra Svanemøllen Kaserne, hvor Forsvarsakademiet også holder til. Her arbejdede min far i en årrække, og jeg syntes, det var noget af det hyggeligste, at komme med til juletræstænding. Jeg husker de dybe stemmer, der sang med på julesange, og svagt husker jeg orkesteret som anderledes. Selvfølgeligt var de ikke som pigegarden, det siger sig selv. Men ud over det, husker jeg instrumenterne som mere bombastiske, voldsomme, imponerende. Der var meget mere “gå i takt og på rad og række”, mindes jeg vist.

Jeg vil ikke udelukke, at jeg blander nogle minder sammen med Sjælsmark Kaserne, som min far også har arbejdet på.

Sjælsmark omkring 1992 og billedet er taget 31 december, for jeg fik nogle Disneyfilm i julegave af hans kollega

Så disse barndomsminder fra kaserne er tilsat min fars gamle kasket, noget jul med kanel, kardemomme og havenisser i uniform, så de får lidt julestemning. Så passer det lidt mere til min novelle på Forsvarsakademiet om min efterretningsofficer Kim Kelly og nogle af hendes barndomsminder. 

Sæt dig til rette med en kop varm kakao med flødeskum og kanel og gør dig klar til denne anden julenovelle om Forsvarets Efterretningstjeneste. 

Få adgang til novellerne, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev

Nogle informationer er fortrolige, ifølge mine egne forfatterparagraffer og bliver kun delt i mit nyhedsbrev. Det gælder også novellerne. Mine optagelseskrav er ikke så svære at komme igennem, jeg skal kun bede om din email adresse, så kommer du med i min hemmelige klub af spionfans, og vil få tilsendt 4 julenoveller om Forsvarets Efterretningstjeneste i december måned.

Du trykker bare her og tilmelder dig nyhedsmailen.

Challenge til dig

Jeg har en lille challenge til dig i hver blog, nyhedsbrev og novelle, hvis du har lyst til at være med. I denne blog og i det tilhørende nyhedsbrev er der et spørgsmål, du skal besvare, hvis du vil vinde æren af at være “Fan af Kim Kelly”. 

I denne uge kan du svare på spørgsmålet: Hvad farve har bamsen? 

Hvordan finder du svaret? Sammen med denne uges novelle, modtager du på nyhedsmailen en guide om NATOs fonetiske alfabet. Med den i hånden vil du kunne svare på spørgsmålet i denne uges novelle. 

Denne anden julenovelle om Forsvarets Efterretningstjeneste

Vi tager med til Forsvarsakademiet og skal hente en gave til Kim og spise pebernødder. Den novelle fik jeg også lidt hjælp til i min facebookgruppe og på min instagram, hvor jeg havde spurgt folk, hvad de syntes, Kims far skulle hedde. Thomas eller Marcus? Det blev Thomas, der vandt, og så skrev jeg videre og stødte sgu på en bamse langvejsfra.

“Jeg vidste næsten ikke, hvor jeg skulle løbe hen først. Ovre i nærheden af kantinen blev der solgt æbleskiver, jeg kunne se Jesper ovre ved bygning 5, han vinkede til mig, og der gik en julemand med en nissehue i camouflage farver, rundt med en stor sæk på ryggen, den var også i camouflage farver. Det var det, jeg elskede ved at komme med min far på arbejde. Her kunne altså godt være noget sjovt at grine af, selvom nogle af dem døde en gang imellem, når de hjalp Danmark og andre lande.”

Uddrag fra anden novelle

Følg med i næste uge i min adventskalender, hvor vi kommer til Haresoven og mange af mine egne minder derfra. Blandt andet mountainbike og dådyr.

Hvis du ikke allerede har opdaget det, må du tilmelde dig min nyhedsmail, hvis du vil med på spionjagt. Vi ses. India Echo Out.

Holdt

Er jeg den eneste, der har fået lyst til chokolade? Bare fordi man skriver om belgiske frømændschokolade godter i Litauen, altså man skal finde sig i meget! Ved du hvad, jeg skynder mig ud i køkkenet nu, for heldigvis har jeg en masse dygtige bloggerkollegaer, der har forskellige opskrifter, der inkludere chokolade i forskellige værn og uniformer inde for madblogger kategorien. Tjek dem endeligt ud. Lene fra Bagvrk Bianca fra Home by Biance Susanne fra Sundt for to Tekla fra Teklas Køkken Stine fra My Food Blog

About Ida

Jeg blogger om mit krimiunivers. Det handler om airsoft, kriminoveller, boganmeldelser og små eventyr fra hverdagen.

View all posts by Ida →

One Comment on “Anden julenovelle om Forsvarets Efterretningstjeneste”

Skriv et svar