Det sidste gidsel af Ole Sønnichsen og Henrik Thomsen

Kreativ, tankevækkende og eksplosiv underholdning fra virkelighedens verden til din forårslæsning. Min klare anbefaling af Det sidste gidsel af Ole Sønnichsen og Henrik Thomsen.

Bliver du indimellem træt af Hollywoods overdrevne fortolkning af underholdning, så skal du læse den her bog i stedet. Beskrivelsen af Mads fra Udenrigsministeriet faldt jeg pladask for: “Mads er sådan en type, der kan samle en kampvogn med en rulle gaffatape.” Se det er da kreativt og sigende for hele stemningen i bogen.

Dette blogindlæg er en del af Readathon serien hos Bloggers by Heart, hvor vi hver især deler nogle anbefalinger til din forårslæsning. Nederst i denne blog kan du finde relevante links til de andre bloggere.

Boganmeldelse af Det sidste gidsel af Ole Sønnichsen og Henrik Thomsen

Jeg går rundt i mit store hus på landet, jeg lige er flyttet ind i, men her føles pludseligt trangt. Jeg mistænker den trange følelse, jeg har lige nu, måske også er udløst af, at jeg lytter. Jeg lytter spændt. Hele min virkelighed bliver mere og mere trang, efterhånden som de irakiske tropper stormer frem, og forstyrrer de mange danskere i danskerkolonien.

Jeg er i Kuwait. Årstallet er 1990, og det er den 2 august. Irakiske tropper dominere gadebilledet i Kuwait City, og i bogen Det sidste gidsel følger vi en broget flok udenlandsdanskere og deres kamp for at undgå at ende i et slemt gidsel drama. Et drama og en flugt den danske stat kan blive nødsaget til at benægte ethvert kendskab til.

Persongalleriet

Dette er fortællingen om Det sidste gidsel Morgens Pedersen, attaché på ambassaden i Kuwait. Officielt slap han ud af Kuwiet som en af de sidste danskere, da Saddame Hussein gik ind i den lille oliestat i sensommeren 1990. Skulle du være i tvivl, er dette de sande begivenheder og en del af begivenhederne, der blev til Golfkrigen.

Det er ikke kun flyttekasser, jeg skal holde styr på. Der er også et ret stort persongalleri i bogen. Det er noget af det første, vi som læsere bliver introduceret til. Vi får i starten af bogen en kort introduktion til, hvem de forskellige mennesker er, og hvorfor og hvordan de er havnet i Kuwait.

Jeg er meget visuel i min hukommelse, og jeg lyttede det meste af bogen på Mofibo, så jeg havde lidt svært ved at holde godt styr på alle personerne. Havde jeg læst bogen i stedet, havde jeg brugt det fine persongalleri meget mere. Så havde jeg slået op og kigget efter, indtil jeg havde set, læst og husket alle navnene, i stedet for kun at lytte til navnene. Men i hovedtræk kunne jeg altså godt holde styr på det. Der var indimellem nogle små resuméer, så man lige fik genopfrisket hukommelsen.

Ærligt talt giver det store persongalleri jo også et meget reelt billedet af, det store arbejde udenrigsministeriet havde med at holde styr på danskerlisten. Det er sådanne virkelige historier, jeg personligt sætter meget stor pris på.

Fester i krig

Vi kan nok godt blive enige om, at krig er forfærdeligt. Døden hænger over dit hovedet, og du ved aldrig, hvornår de næste bombeangreb rammer din bygning. Skildringen af dette er spot on i Det sidste gidsel af Ole Sønnichsen og Henrik Thomsen. Det var syret at læse i endnu en bog, hvordan de sidste danskere og andre udlændinge, fandt ind i en mærkværdig rutine med indkøb i det sønderbombede mellemøsten. Smuglervare af alkohol og rigelige mængder af fester. Men sådan reagere mennesker af en eller anden grund på krig. Når døden er nær, skal livet leves og det betyder åbenbart fest for mange.

Hvordan ville jeg selv reagere? Det er sådan et spørgsmål, denne bog får en til at tænke på. Mmm, lige nu tænker jeg på ærteblomster? Der var også en gartner i bogen, en dansker der havde lavet et paradis or en oliesheik. Nå Ida videre, ikke tænke på smukke blomster lige nu.

Det sidste gidsel

Det sidste af bogen fokusere mest på Tine, der er korrespondent i Udenrigsministeriet. Mads, der er planlægningschef i Udenrigsministeriet. Morgens, der er attaché på ambassaden i Kuwait.

Mads er en god mand at kende, hvis der er problemer i optrak, så han og Tine bliver sendt til Kuwait for at få Mogens hjem til Danmark. Jeg elsker den måde, Mads er beskrevet på. “Mads er sådan en type, der kan samle en kampvogn med en rulle gaffatape”.

Det bliver beskrevet i ret mange detaljer, hvordan flugten bliver planlagt, men jeg tvivler på, at vi får alt at vide i bogen. Men om det bare er mig, der har misset et par detaljer midt i alle mine flyttekasser, kan godt være. Jeg vil i hvert fald læse den igen på et tidspunkt. Vigtigst synes jeg faktisk, at det er, at læseren slet ikke er i tvivl om, at der er et kæmpe planlægningsarbejde at få Mogens smuglet hjem til Danmark.

Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg holdt meget af at læse om den konflikt, der kom i starten af deres rejse, at Tine havde undladt at fortælle Mads, at hun have et muligt stort problem med en tand. De stod i lufthavnen i Paris, og Mads blev meget sur og råbte højt. Egentlig vil jeg ikke mene, det er professionel opførsel, men det er ægte, menneskeligt og ikke som en oversuperhelt.

Dog kan jeg ikke lade være med at spekulere over, om de udførte denne scene i lufthaven med vilje, som en del af et distraktions skuespil. Tjek denne video på YouTube med en tidligere chef fra CIA 1 minut og 40 sekunder inde.

Militærfolk er ikke superhelte, det handler om træning og uddannelse inden for pågældende fag og speciale. Selv jeg som civil kan blive en dygtigere skytte og “hardballsoldat” og jeg glæder mig til at hardballbanen lukker op igen, når smittetallene kommer mere under kontrol. Du kan læse om mine oplevelser på hardballbanen i Ketting i efteråret her, hvor jeg selv leger soldat og som skytte i Vordingborg Airsoft Forening her.

Sproget

Jeg kan bedst lide at læse historiske bøger, når sproget er skrevet skønlitterært. Jeg ved ikke, om det kaldes dette. Selvom Det sidste gidsel fortæller om virkelige begivenheder, så føler jeg virkelig, at jeg går igennem det samme som danskerne i Kuwait og Irak. Der er indlevelse for pengene, og det syntes, jeg godt nok ikke, der var i historiebøgerne, vi læste i gymnasiet. Handlingen bliver beskrevet på en rar skønlitterær måde, og det er denne stil, der gennemsyre hele bogen. Derfor jeg røg igennem bogen på kun en uges tid. Det havde jeg ikke gjort, hvis sproget var tungt.

De andre bloggeres anbefalinger

Bianca læser meget og har tit en krimi ligende, så hvis du vil læse andre boganmeldelser, så hop endeligt over til Biancas blog.

Nu er jeg og kæresten jo lige flyttet på landet og Louise anbefaler selv en bog med et emne, jeg går igennem lige nu. Nemlig enorme mængder af oprydning.

Til sidst vil jeg anbefalde dig at følge med på Bloggers by Heart instagram. Her kan du nemlig også få et hint om, når jeg og mine søde kollegaer har nyt at berette om.

Sidste boganmeldelse af Det sidste gidsel af Ole Sønnichsen og Henrik Thomsen

Det sidste gidsel af Ole Sønnichsen og Henrik Thomsen får min eksplosive sikkerhedsgodkendelse på 4 af 5 airsofthåndgranater. Læs den. India Echo Out.

Skriv et svar