EN AF OS opgave i Slagelse

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange i mit liv, jeg er gået skuffet fra en lægesamtale. Bagefter har jeg haft løst til at smide en bautasten efter lægen. Nu havde jeg mulighed for at sætte mit eget lille personlige præg på nogle forbedringer.

For en uge siden var jeg på opgave i Slagelse i forbindelse med EN AF OS. Jeg havde fået en generel beskrivelse af opgaven og at det var et video interview.
Jeg ville få en lille mulighed for at være med til at forbedre undervisningsmaterialet for alment medicinstuderende. Det var nok for mig at vide, så jeg kastede mig ud i det.

Det blev til et video interview med en professor, omkring den kognitive diamant. En lille demonstration på en terapi session og jeg blev faktisk lidt klogere. Vi brugte min årlige septemberdepression at tale ud fra.

Den kognitive diamant

Det var meget værdigfuldt for mig at tale med en anden person omkring det. Sidst jeg oplevede det for mange år siden i distrikt psykiatrien, husker jeg det som ubehageligt. Jeg blev stoppet i at gå i dybden og tilbage i tiden.
Lad mig forklare det ud fra den kognitive diamant, så godt jeg nu kan.

Min halskæde, ziakoner, ikke diamant 😉
  • Vi har at gøre med tanker, følelse, krop og adfærd, der indvirker på hinanden i nævnte rækkefølge.
  • Når jeg ender i depression, tænker jeg, at jeg ikke dur til ret meget. At jeg må slå mig til tåls resten af livet med ikke, at kunne en skid.
  • Så føler jeg mig meget ked og stort set værdigløs. Sort inden i.
  • Jeg bliver træt, imgen energi, føler mig svag. Jeg får flere affaldsstoffer i kroppen, der ender ud i bumser og mere nældefeber. Jeg bliver hypersensitiv mht indtryk, tager alt ind, tyndhudet ad helved til.
  • Jeg drosler alt for meget ned på motion, det skaber ond spiral. Jeg bliver endnu mere ked, fordi jeg ikke får mine ugentlige endorfin boost. Jeg får svært ved at passe hus og hjem, indkøb, vasketøj og den slags.

Dette er et mønster, jeg ramler ind i nogle gange om året. Til gengæld er jeg velsignet og forbandet med en indre motor, der får mig ud af depressionen igen. Forbandet forklaring følger.

Jeg har i mange år set et mønster i mine tanker og adfærd, som jeg har haft et stort behov for at tale om. For år siden i distriskt psykiatrien ville jeg gerne tale om dette mønster fra min barndom. Men jeg blev stoppet i det. Min behandler ville have jeg skulle blive i nutiden.
Til min store overeskelse og glæde, ville professoren i videointerviewet gerne gå i dybden og tilbage i tiden.

En strid kælling

Når jeg har haft depression i nogle uger, så bliver jeg så træt af mig selv, at jeg bliver virkeligt strid overfor mig selv. Jeg kalder mig selv de værste ting, er meget bevidst om at jeg overdriver, og jeg går bevidst ind i de værste svinske gloser, der får dejlige sømænd til at klappe i deres små hænder.
Så tager jeg mig sammen, gider ikke høre på det pis om mig selv, gør de ting, jeg ved der er godt for mig, og jeg kommer videre. Ud af depri.

Det forbandede mønster har jeg haft i mange år, jeg ved det virker, jeg har selv fundet ud af, hvor det kommer fra. Jeg prøvede for flere år siden at tale med min behandler om det, men fordi mønsteret er fra min barndom, ville behandleren ikke have jeg talte om det.
Professoren til videointerviewet dykkede ned i barndoms mønsteret med det samme, og det er jeg hende dybt taknemmelig for. At det kan komme ud til fremtidens behandlere, at det kan være godt at gå langt tilbage i tiden, for at finde ud af hvor adfærds mønstre kommer fra… det er jeg rigtigt glad for at have bidraget til.

Mønster oprindelse

Jeg er strid ved mig selv, inden jeg går ud af depressionen… Er det godt at gøre på denne måde, selvom det virker for mig?
Når jeg er i depressionen, og ikke kan se en vej hen til alle mine ideer og ønsker for livet, så kommer de svinske gloser væltende imod mig. Vred power og jeg kommer tættere på min drømme igen.

Da jeg var barn og drømte om at skrive thrillere, fik jeg at vide af min mor og mormor, at de drømme kunne jeg lige så godt droppe. I sidste ende blev jeg så vred på dem, at jeg skrev en bog alligevel. (Der er tilbud på Anorektikeren og papvinen, 50 kr. plus porto.) Drivet var fyldt med vrede og gloser af værste skuffe, men mit mål blev nået alligevel, men det var hårdt. Vred og ked i en stor mørk blanding.
Kan du se mønsteret?

Næste gang jeg bliver deprimeret, for det sker, så vil jeg prøve at være lidt sødere ved mig selv. Det var faktisk det som professoren i videointerviewet anbefaldede, at jeg kunne tænke lidt videre over.

Mønsteret kendte jeg jo godt, det var jo lidt spil for galleriet og de studerende, men jeg må indrømme at jeg ikke har tænkt så meget over, hvordan jeg konkret kan være mere sød ved mig selv, når jeg går ud af en depression. Jeg er også mere en “lidt militærisk kæft, trit og retning” type small. Så hvor den søde, men også lidt kontante balance ligger, det ved jeg ikke endnu. Men mens jeg går ud ad depresionen, skal jeg give mere plads til at være ked, end vred.

Når jeg har det bedre, tænker jeg, at jeg svinger, men stille og roligt kan mere og mere år efter år. Det tager bare lang tid, det er fakta. Min vej er gennem skov og kræt, ikke den lige landevej.

Skriv et svar