En ny start til krimibloggeren

Jeg kan høre en masse gråspurve og bogfinker i baghaven, jeg må lige smide lidt brænde i ovnen. Det her er en ny start til krimibloggeren.

Nu er her sgu så roligt næsten døgnet rundt, at jeg kun kan høre de lyde, jeg selv laver. Indtil min kæreste kommer hjem fra arbejde i hvert fald. Eller når brændeovnen knirker lidt om morgenen, når den varmes op.

Kvinde, blogger, militæruniform håndvægte, riffel, pistol, racercykel, drengepige, krimiunivers
Stort kontor

Roligt i min nye bolig

Jeg har aldrig prøvet at bo i et hus før. Eller at bo i så rolige omgivelser. Et slag på tasken og her kører nok ikke flere end 40 biler eller traktorer forbi om dagen. Der er væsentligt flere gråspurve i hækken, når jeg drikker min morgenkaffe. Det må gerne være sådan mit liv er fremover. Hvis du vil læse om flytningen, kan du gøre det her. Og vil du lære noget om min fortid, værsgo så er der en hel roman her.

Jeg løb en tur i går aftes på 10 kilometer i mørke og regnvejr, det meste på asfalteret vej. Det var godt, jeg kom ud. Der var også stille. Jeg mødte fem biler, men to af dem drejede af på andre småveje. Jeg ved ikke om, Corona nedlukningen betyder, at der er færre biler på vejene her i området, men det må tiden jo vise.

Av min flyttemand

Den flyttedag trak tænder ud. Vi boede på 3 sal på 35 kvadratmeter og flyttede i hus på landet. Jeg lavede en hurtig beregning af antal etager, og både jeg og kæresten er gået op i World Trade Center og ned igen. Jeg vil tro at flyttekasserne i gennemsnit vejede 14-15 kilo. Vi havde 50 flyttekasser, 6 bogreoler, to borde, to skriveborde, en sofa, stor dobbeltseng og alt for mange småting.

Planlægning

Min plan skred fuldstændigt med hensyn til den flytning, og hvis der er noget, jeg har lært og vil give videre til mine søde læsere, så er det, at det tager længere tid at flytte, rydde op og gøre rent, end man først tror. Jeg lovede min kæreste meget mere end jeg kunne klare. Det var faktisk, den samme fejltagelse jeg lavede, da jeg flyttede ind hos ham.

Det er et kæmpe arbejde, at flytte ind et sted og skabe et hjem. Om det bare er mig, der er ung og ny, ved jeg ikke helt. Det er nyt for mig, at skulle være så bevidst om, at vi nu er to mennesker, der skal indrette, planlægge og skabet et hjem sammen. Før har det bare været mig selv alene, men nu er det nyt, at skulle lave indkøbsliste til møbler sammen med et andet menneske.

Nu undre du dig måske, men selvom jeg har boet sammen med min kæreste i 2,5 år, så var det ikke et hjem, vi havde på de 35 kvm. Det var kun et sted, vi opbevarede os selv og vores ting. Så for mig er det første gang, jeg for alvor indretter et hjem sammen med et andet menneske.

Samarbejde er samtale

Vi taler mere sammen nu om vores planer. Haven har jeg faktisk allerede lagt på hylden, det vil sige accepteret, at jeg ikke skal lave nogle konkrete planer alene. Først skal vi tale sammen, gå rundt og måle op og lade drømmene forme. Vi vil have en dyrevenlig have, køkkenhave og en mindre mængde blomster til mig. Det skal i hvert fald også være en “militær venlig” have, der skal pyntes med havenisser i kampuniform og små sjove ideer hist og pist. Vi har også talt om at lave en spisekrog, et sted vi kan lave mad over bål eller med jetboil, for den sags skyld. Måske en lille sø.

Frem med værktøjet

Der kom et læs med møbler fra IKEA, så nu vil jeg samle to reoler, lytte til Dødemandsbugten på Mofibo og sætte min ammonitionskasse fint på plads i bogreolen med alle mine bøger om militær og efterretningstjenester. Hvilket minder mig om, at jeg er så glad for min gine til min egen militær uniform.

Jeg har aldrig påstået, jeg var helt normal, men du skal alligevel have en tak for at have læst bloggen.

India Echo Out.

Skriv et svar