En stille præmatur pige


Introvert vil jeg kalde mig selv, for når jeg er sammen med mange mennesker, bliver jeg hurtigt fyldt op af indtryk, bliver træt, og vil gerne have en morfar på øjet. Er det en eftervirkning af at være præmatur? Dvs født for tidligt.

Ja det vil jeg mene. Mange mennesker ad gangen og i relativt kort tid, nogle timer, har altid været noget, der hurtigt overbelastede mig og mine sarte sanser. Min ekstremt gode hørelse er mit største problem idag, og jeg har oven i købet også forskelligt angst blandet ind i min hørelse. Det er ikke ret slemt mere, og jeg arbejder intenst på det sidste og har verdens bedste motivation nu.

Forestil dig at du går i folkeskolen, du vil gerne være dygtig, det er nok det vigtigste i hele verden, især for din ene forældre, men hver gang der er nogle andre børn, der hvisker, lugter fælt, vinker ud af vinduet, alt muligt forskelligt børn nu foretager sig, så bliver din koncentration voldsomt forstyrret, og du må kæmpe endnu mere for at finde tilbage.

Jeg fik mange psykiske problemer pga. de præmature eftervirkninger, indlæringsvanskeligheder og til sidste kunne jeg ikke overkomme mere at gå i almindelig skole. Jeg fik kun folkeskolens afgangseksamen på Søborg Skole og 1 G på Gladsaxe Gymnasium i midten af 00´erne.

Angst og irritation

Min største motivation til at få losset det sidste ulogiske, ukonstruktive angst ud af vinduet er min kæreste. Angst og sårbarhed er ikke altid dumt, det kan give mulighed for at sanse detaljer, om sætte det til kunst, men det er en anden sag, men alt angst vil jeg måske ikke af med. Såbarheden i hvert fald ikke…

Nå men, de småting jeg stadigt slås lidt med af ukonstruktiv angst, ift min ekstremt gode hørelse, er lidt som en kæde reaktion, jeg har haft i mange år. Kan høre andre mennesker, når jeg skal koncentere mig om noget vigtigt, mindes om at de er der, når jeg hører dem, åh nej, bliver overbelastet, nu angst… SHIT.

Og jeg understreger, at jeg ikke engang nu ved, om jeg skal bruger ordet angst? Det var det for år siden, men nu vil jeg bare kalde det voldsom irritation, jeg kan opleve, hvis der er larm omkring mig. Nu bruger jeg meget mine høretelefoner fra Bose, og det er de bedste, der findes på markedet. Dyre, men hver en øre værd. Det samme vil jeg sige om min kugledyne. Den kan du læse om her.

Introvert

Jeg lader ikke op af det, som er mere typisk at ekstroverte mennesker gør. Jeg lader ikke op af at være sammen med andre mennesker. Måske bortset fra min kæreste, og med min historik, så undre det mig, at han har den indvirkning på mig, men det er vel ganske enkelt, fordi jeg er smask forelsket.

Min lave tolerance for socialt samværd, sarte sanser, hørelse, opfyldt af indtryk, ser jeg i hvert fald som en eftervirkning af præmatur. Så vidt jeg har forstået de kloge højtuddannede hoveder… de nervebaner i min knold, der blev født for tidligt, ikke helt veludviklede, de har ikke nødvendigvis kunnet vokse sig store og normale, dvs blevet til en kronisk sårbar tilstand, så min hjernen ikke kunne nå at reparerer sig selv, mens jeg voksede op.

Håber du kan følge min forklaring. Jeg kan sammenligne det med min højde. Langt det meste af min familie er omkring 180 cm høje, så det er mine gener sgu nok også, men jeg er aldrig blevet mere end 167 cm. Jeg nåede ikke at indhente det forsømte, fordi jeg altid var så lille og sart. Og som 30 årig bliver jeg jo ikke højere. Er du med?

Drømme for samfundet

Jeg har ikke altid haft et værdigt liv, men jeg håber for fremtiden, ikke kun for mig selv. Et samfund med mere fokus på præmature børn og voksnes individuelle behov, en større udbredelse af kreative hjælpemidler og ergoterapi (som min kæreste faktisk er uddannet i) til at give børn og voksne præmature gode liv, de også selv kan lide at leve.


Skriv et svar