Er Litauen i fare for Rusland?

Først var der Georgien og Krim-halvøen. Så var der påvirkningen af Trump valget i 2016. Så flygtede Svetlana Tikhanovskaja til Litauen fra Belarus, Ruslands allierede. Er Litauen i fare for Rusland?

I sommers sad jeg I vores gamle lille lejelighed, og læste nyheder og tænkte: Sig mig er Litauen i fare for Rusland? Når jeg researcher til mine små historier og noveller, prøver jeg altid at forestille mig, hvad der kan ske i verden inden for de næste X antal år. Læser nyheder, følger lidt med på hjemmesider, militære nyhedsmedier og prøver også at læse lidt imellem linjerne. Nogle gange virker det meget godt, andre gange ikke. Og jeg har altså også nogle krimi noveller at skrive, så det er sgu en balance at lave spændende, men realistisk indhold.

Krim-halvøen og Georgien

Egentligt var det vel Georgien i 2008, der var det første land, der fik Putins militære hammer at føle. I dag er 20 % af Georgiens landområder under russisk kontrol.

De seneste udenlandske efterretninger går på, at Rusland i al stilhed er i gang med at opbygge en stærkere militær position i de besatte områder og at Rusland indtager mere territorium. 

Citat fra Folk og sikkerhed

Artiklen fra Folk og sikkerhed fortæller også om, hvor musestille Rusland er om deres tilstedeværelse i Georgien. For offentligheden, eller hele verden, kom det dog alligevel som lidt af en overraskelse mht Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen.

Jeg må indrømme, jeg ikke selv kan huske ret meget fra den periode i 2014, hvor det skete. Men sidenhen har jeg læst lidt op på det og lagt mit eget lille simple puslespil.

Kan man sige jeg har prøvet at forestille mig, hvad Putin kunne tænke sig? Tja, det kan man vel godt. “Make Russia Great Again”. Bortset fra det da vist var Trump, der sagde det om Amarica? Jeg tager tingene meget alvorligt, men der skal altså også være plads til lidt humor.

Så gik jeg videre med ideen om, at Putin på sigt gerne vil have nogle af de gamle USSR landområder tilbage. Om det bliver med ham ved roret ved jeg ikke. Han er jo en ældre herre efterhånden, selvom han efter eget udsagn er helt på toppen. Og rider på hest i bar overkrop, når han er på ferie. Det kan du sgu selv få lov at google.

Er Litauen i fare for Rusland?

Jeg gik videre med ideen om, at Rusland var gået ind i Litauen. Om det er med det store militære isenkram, eller mere som stedfortræderkrig, ved jeg ikke endnu.

En stedfortræderkrig er en krig, som officielt er mellem to parter, men hvor disse parter hver især er allieret med eller støttet af andre, større magter, og hvor det egentlige mål med krigen mest af alt er at rykke magtbalancen mellem stormagterne. Under Den kolde krig støttede USA således ofte én part i en krig, mens Sovjetunionenstøttede modparten.

Citat fra Wikipedia

Jeg tænkte: Hvad er der sket de sidste 10 år omkring Baltikum og Østersøen? Hændelser og episoder som jeg har adgang til viden om? Hvad kan underbygge en god historie, der også er realistisk? Er Litauen i et eller andet officielt omgang i fare for Rusland? Jeg stiller mange spørgsmål til mig selv, inden jeg går i gang med at skrive mine historier.

Om Trump selv vandt valget i 2016, eller om han fik hjælp af Putins hær af social media trolle og Cambridget Analytica, er noget jeg holdt øje med. Estland har været offer for hybrid krigsførelse fra Ruslands side og sidste år flygtede Svetlana Tikhanovskaja til Litauen. Hun prøvede at vælte Europas sidste diktator. Danmark og NATO har allerede udsendt soldater til Baltikum og Polen. Rusland opfatter dette som militære forberedelser, der er rettet mod dem selv. Der er jo nok mange forklaringer fra alle lande, hvorfor man er tilstede militært i et andet land og russerne krænkede dansk luftrum slut august 2020.

Så. Nå ja da. Joh. Er det nu, jeg skal sige jeg gennem det meste af mit liv, har hørt mange historier om at diverse militære skibe og kampfly “mødes” med hinanden til vands eller luft og fronter? Tester hinandens respons tid, driller og øver lidt med hinanden? Det er i hvert fald sådan, jeg har fået det fortalt af diverse militærpersonel.

Kim og jeg arbejder videre

Som du kan læse har jeg mange ideer til mit krimiunivers om Kim Kelly. Mange ting jeg skal læse og følge op på. Du må meget gerne følge med på min instagram og her på bloggen, hvor jeg løbende tager mine læsere og følgere med på eventyr i mit krimiunivers.

Det næste stykke tid udgiver jeg en blog omkring en gang om ugen, og flere af dem er små historier i Kims univers. Den første kan du læse her.

Jeg håber, du er blevet indspireret og en smule klogere på lidt forskelligt militært krimi stuff.

India Echo Out.

About Ida

Jeg blogger om mit krimiunivers. Det handler om airsoft, kriminoveller, boganmeldelser og små eventyr fra hverdagen.

View all posts by Ida →

Skriv et svar