Første spildag på hardballbanen i Kettinge

Danmark åbner op igen. Jeg er stadig lidt coronanervøs, men det forhindrede mig ikke i, at nyde første spildag på hardballbanen i Kettinge.

Ok første tjek på to do listen var at få en coronatest. Den var negativ. Der er ikke et krav om dette, når man møder op på denne hardballbane, men vi er da en del spillere, der gør det alligevel. Min kæreste får to test om ugen i forbindelse med sit arbejde, og det var kun fjerde gang, det var nødvendigt for mig. Jeg har været hjemme i stort set et halvt år og ikke set andre end kæresten, og min far, der blev færdigvaccineret for nogle måneder siden.

Nyt taktisk bælte

Det første der sker på sådan en dag, burde være dagen før. Pakke tasken og lægge grej frem. Men den dag var vi på shopping i Hardballshoppen i Karise og var lidt trætte, da vi kom hjem igen. Så det var først samme morgen, jeg fik placeret mine magasinholdere i bæltet. Not good.

Jeg havde købt et nyt taktisk bælte, for det manglede jeg ved Gud da også! Og som om det ikke var nok, opdaget jeg også, at jeg burde have købt et hylster til min hardball pistol. Det fik vi så bestil her for et par dage siden. Jeg håber, det når at komme hjem inden næste spil, men det kommer fra Polen, så jeg er sgu ikke helt sikker.

Taktisk bælte, Hardballshoppen
Taktisk bælte fra Hardballshoppen

Der er i den grad en udstyrssport, og der er så meget nyt at lære. Jeg føler mig tit på udebane. Der er rigtigt meget forskelligt grej i airsoft og især i hardball. Det er rigtigt fedt, men jeg synes også, det er svært i ny og næ at lære alting at kende. Jeg sætter for høje krav til mig selv. Jeg kan godt lide grej, jeg er bare ikke super teknisk til dette her endnu, men det skal nok komme stille og roligt som årene går.

Hardballbanen er sgu sjov

Jeg synes sgu, at det er en fed og sjov hardballbane i Kettinge. Den er kun få år gammel, og der er gode folk bag den, der skaffer ressourcer, så den bliver jævnligt udbygget med nye fede tiltag. Mit yndlingssted er skyttegraven. Der kan jeg godt lide at snige mig rundt. Det fik jeg også rigeligt brug for i et af spillene.

I et af spillene på den første spildag på hardballbanen i Kettinge, skulle de to hold kæmpe om at komme hen til en flagstang. Flaget hænger på midten af stangen. Det ene hold skal hive flaget opad, det andet hold skal hive flaget nedad. Fair nok.

Der var vist nok uendeligt liv i dette spil, det vil sige, at hvis du bliver skudt, råber du HIT. Derefter render du tilbage til det, vi kalder “Respawn” og venter 10 sekunder. Respawn er også der, hvor du står, når spillet starter. Efter 10 sekunder er du på magisk vis blevet genoplivet og kan gå i krig igen. Yderst underholdende.

Hardballkrigere, Airsoft, datenight, hr og fru danmark skyder
GoPro i panden

Video og YouTube

Kæresten og jeg havde lånt noget videogrej, og taget det med, som vi selv ejer. Vi fik optaget en masse, og det kommer jeg til at fortælle mere om, som ugerne går. Stay tuned, for der er muligvis samarbejder på vej. Du kan jo overveje at tilmelde dig mit nyhedsmagasin, så slipper du for selv at huske at tjekke op på mit samarbejde.

Om ikke andet så er jeg også gået rigtigt i gang med at forberede mere til YouTube. Det bliver ikke “Another Airsoft Channel”, dem er der sgu nok af, men jeg tror lidt mere, det bliver et sjovt venskabligt sted at være. Det håber jeg i hvert fald. Det skal jeg nok også fortælle om i nyhedmagasinet, så tilmeld dig endeligt.

Hvis du er mere til instagram, så er det derover, jeg udspørger folk, så jeg kan blive lidt klogere på, hvad jeg vil lave videoer om. Du deltager bare.

Så vil jeg slutte af for denne gang. Vi ses i næste blog.

India Echo Out.

About Ida

Jeg blogger om mit krimiunivers. Det handler om airsoft, kriminoveller, boganmeldelser og små eventyr fra hverdagen.

View all posts by Ida →

Skriv et svar