Forfængelig drengepige, muskler og ex spiseforstyrret

Hvad syntes jeg en smuk kvinde var? Tynd som helvede med store patter og en fiks røv. Det var det syn min eks kæreste stille og roligt, fik banket ind i knolden på mig. Jeg smed ham på porten, men blev fanget i denne anorektiske jagt på at ligne en lille kinesisk brystbombe

Efter jeg har døjet med spiseforstyrrelser i en årerække, har jeg haft et overdrevet, sygt syn på, hvad en smuk kvinde var. Jeg har haft så meget brug for afstand til alt, hvad jeg opfattede som kvindelig forfængelighed. Afstand til alt hvad der bare mindede om jagten på at ligne en lille kinesisk brystbombe. Idag bryder jeg mig stadigt ikke om, at være i tøjbutikker. Der er for meget fokus på krop og udseende. Og for mange kvinder.

Sidste weekend ville min kæreste gerne give mig nogle gaver, fordi jeg er blevet ambassadør for EN AF OS. Jeg manglede tøj, så han fik mig overtalt til at gå i H og M. Jeg manglede specifikt nogle shorts. Fint nok, jeg sætter et frontalt angreb i værk i bukseafdelingen, samtidig med at jeg føler mig udsat for et ildoverfald af en finket hær af kvindfolk. Udfør opgaven og væk igen.

Jeg vil hellere have min pistol i hånden
end en mascara

Naturligt er jeg en drengepige, så afstand har ikke været svært at tage til mit kvindelig udseende. Det var balancen, der var svær at finde. Jeg vil hellere have min pistol i hånden end en mascara. Sådan har jeg næsten altid haft det. Måske med undtagelse af et par år i teenage alderen. Men jeg har altid haft den holdning til forfængelighed, tøj, makeup og det at se godt ud, at det er en opgave, der skal løses. “Der er en paryk på min knold, jeg vil have skal se sådan ud, fix det! Der er nogle øjne, jeg vil have til at se sådan ud, fix det!” Det har været en mærkelig kamp at accepteret, at jeg er en lidt forfængelig kvinde, når jeg har været så overdrevet sygt optaget af mit udseende og min fremtræden.

Jeg vil gerne pointerer, at jeg skælner mellem kvindeligt udseende, og det at føle sig kvindelig. Siden jeg mødte min kæreste for to år siden, har jeg overraskende nok, ikke haft nogle problemer med at føle mig som en dejlig kvinde. Den indre følelse af at tage imod kærlighed, være tøsefniset og indrømme svære ting og kunne tude i hans arme. Det er dejligt at kvinden i mig, kan læne sig op ad manden i ham.

Han bryder sig ikke så meget om et ord, jeg bruger om mig selv, Husmor. Jeg tager mig af en del af vores lejelighed, tøjvask, rengøring, det kan også godt få en kvindelig følelse frem i mig. Lyder måske gammeldags, men enkelte gammeldags dyder, kan jeg godt lide at “proppe på mig selv”.

Muskelmasse og træningsglæde

Jeg elsker at træne og træne ret hårdt. Der må gerne være en del kilo på maskinerne i Fitness World, hvor jeg lige for tiden gerne kommer 3-4 gange om ugen. Hele tiden har jeg haft det sjove element og tema, som noget af det vigtigste. Det aller vigtigste har været, at jeg bliver gladere af motion og får mere overskud af det.

Jeg har trænet styrketræning i over halv andet år nu og taget i hvert fald 12 kilo på, hvis ikke lidt mere. Det skriver jeg ikke for at afskrække evt spiseforstyrrede, anorektikere eller bulimikere, der måtte læse med.

Uanset hvor tynd eller tyk, been there done that, har jeg altid elsket at bruge min krop meget. Da jeg var tyk, arbejdede jeg med heste. Det kræver en del muller. Da jeg var for tynd, hed det triahtlon som overtræning. Men dog har jeg altid fået meget godt ud af træning, bevægelse og motion. Jeg kan ikke undvære det i meget mere end fire-fem dage ad gangen, så kan jeg mærke det på mit humør og min psykiske styrke og stabilitet.

Da jeg fandt min kæreste, generelt blev gladere for livet og vi begyndte at styrketræne sammen, fandt jeg endeligt en ægte balance. Den kunne kun komme, fordi der var en del andre ting i mit liv, der også var faldet på plads og blevet godt. Træningsbalancen kom, da jeg havde det godt psykisk, fået førtidspension, fred, gode venner og et ægte trykt sted at bo på landet.

Jeg fandt ægte styrketræningsglæde sammen med min kæreste, og nu blev det sjovt at konkurrere lidt og sætte flere kilo på maskinerne. Jeg havde ikke længere noget imod at se min krop vokse. Angsten for at tage på og ikke have kontrol over min krop, forsvandt stille og roligt. Paradoksalt nok så voksede min krop jo rimeligt kontrolleret med styrketræning, og jeg følte mig ikke længere magtesløs overfor, hvor jeg tog på.

Den mærkelige kontrol der var i mine spiseforstyrrelser, altså en negativ kontrol, der var drevet af angsten for at tage på, blev vendt til en positiv løsere kontrol, der ikke var drevet af angst.

Post anorektisk muskelmasse?

Jeg har været en del syg vinter og forår 2019, det hjalp ikke på træningsmængderne og desværre har jeg været en type, der hurtigt mistede muskelmasse, især i mine arme og nu er jeg parat til at indrømme overfor mig selv, at det faktisk gik mig ret meget på.

Jeg har dog også opdaget at jo mere og mere muskelmasse, jeg generelt får i armene, og som tiden går, væk fra anoreksien, jo bedre får min krop det og kan bibeholde mere og mere muskelmasse. Også selvom jeg springer et par dages træning over, og nøj hvor er det rart at kunne. Kunne slappe af nogle dage uden træning og uden angst for at mine muskler svinder ind. De er kun glade for lidt pause.

Jeg ved ikk om, det har noget med eftervirkninger af anoreksi at gøre overhovedet, eller noget videnskabeligt belæg, men det er hvad jeg oplever med min krop. Det er kun de sidste få måneder, at jeg har givet den gas med mine arme, så skal ikke kunnes sige at min observation holder i længden. Jeg synes bare, det er spændende at observere.

Stigma

Jeg har spekuleret en del på stigmatisering i forbindelse med at blive klar til at offentliggøre et indlæg som dette. Jeg frygter lidt at nogle folk kunne dømme mig: “Nå er du forfængelig, er der dele af din krop, du har det lidt besværligt med, er du sikker på, du er helt ude af din spiseforstyrrelse?”

Jeg er sgu nok, som folk er flest nu, vil jeg bare svare. En almindelig moderne kvinde, der går op i sit udsende, vil have det afslappet med sig selv og samtidigt gerne vil fremstå pæn. Jeg er helt ude af spiseforstyrrelsen. Men jeg er lidt forfængelig.

Skriv et svar