Forfatterskab uden live foredrag

Jeg vil ikke ned i flere kasser. Jeg er helt min egen. Jeg vil have et forfatterskab uden live foredrag, helt på min egen facon.

Når man er forfatter, skal man holde foredrag om sit forfatterskab. Man skal ud i verden og læse op ad sine bøger. Man skal performe, og er du indadvendt, som mange forfattere er, er der mange succeshistorier om forfattere, der lærte at performe alligevel. Du skal være på og optræde jævnligt. Er du forfatter, skal du passe ned i den kasse.

Ikke min kasse

Jeg har nu accepteret, at jeg ikke kan med deadlines, det vil også sige live foredrag. Oplæsninger. Live events. Live. Live. Live. Jeg vil have et forfatterskab uden live foredrag. Jeg vil ikke være live. Det skader desværre min psyke meget mere end de flestes. Det press skal jeg væk fra. Jeg ved aldrig, hvornår jeg får en dårlig dag. Det er stort set umuligt for mig at love noget, sådan for alvor. Love at jeg er live på SoMe den og den dato, klokken det og det. Love at jeg kan holde et foredrag, for jeg ved ikke, om jeg kan gennemfører det. Men jeg ved, at jeg ikke kan gennemføre det, hvis jeg har en dårlig dag. Jeg håber, jeg bliver bare lidt stærkere i fremtiden.

Mindfuldness. Pige. Hav. Tankemylder. Ungdom. Accept. Valg. Dårlig dag. Psykisk sårbar.
Ved skov og hav kan jeg høre mine tanker fra andre menneskers larm, og beslutte mig for at efterleve mig selv. Det skrev jeg om i Anorektikeren og papvinen.

Stolt af de andre

Inden jeg lyder som om, jeg er sur på andre, der er stærkere end mig, vil jeg sige, jeg er stolt af dem. Og måske lidt misundelig. Jeg er bare, som jeg er, og det er ikke alt ved en selv, man kan lave om. Ikke alt man kan lære. Tåle at lære. Man kan ikke altid, hvad man vil.

Hvad der sker i min krop

Jeg har nogle få gange holdt foredrag, og jeg skulle have holdt en oplæsning for nogle uger siden til et event. Ugen inden events er altid et sårbart helvede, for at sige det som det er. Hvis der kommer det mindste bomb på vejen, vælter jeg, og er ugevis om at komme rigtigt tilbage på sporet.

Jeg kan ikke sove. Jeg ryster. Det er ikke, fordi min puls er høj. Heller ikke mit blodtryk. Jeg er faktisk i perfekt stand med de ting. Men det føles som om, min puls/blodtryk slår meget hårdt og tungt. Det trykker tungt i mit bryst, min krop, min hjerne måske? Hvis ikke jeg har taget noget “privat hjælpemiddel” til at sove på, så vågner jeg om natten. Vågner mange gange, bliver i tvivl om det er mig, eller lejelighedskomplekster, der ryster.

Hvad der sker i mit hovede

Jeg har tænkt over, hvad pokker der foregår i mine tanker. Hvad er der bag alle de rysteture? Jeg har aldrig rigtigt sat ord på disse, slet ikke offentligt, men det er på tide, jeg rydder op.

Jeg ville gerne være perfekt. Jeg ville gerne være en af de nervøse forfattere, der rejste sig op og trodsede nerverne. En af dem der blev en dygtig performer. Jeg ville gerne gøre mine venner stolte af mig. Jeg ville gerne please dem. Jeg ville gerne være deres lille præmiedyr, de stolt kunne vise frem. “Se hvad jeg har skab ud af Ida. Jeg gjorde hende så dygtig”.

Stort set alt hvad der har været af live foredrag og live events, har ikke været for min egen skyld. Det tror jeg desværre, jeg er kommet frem til efter mange overvejelser. Det piner mig en del af måtte vælge et forfatterskab uden live foredrag. Måske var det min drøm en gang at holde foredrag. Det står sådan set i min bog Anorektikeren og papvinen. Men jeg lærte, at mit hovedet ikke kan holde til presset i tiden inden eventen. Jeg bliver alt for sårbar inden og er så hudløs, at jeg vælter i brisen på 0 sekundmeter.

Bloggers by heart

YouTube og bloggen passer bedre

Jeg vil rigtigt gerne fortælle og dele indhold. Men jeg skal i den grad tror på, at min egen måde at gøre tingene på, er god nok. Synes folk ikke, det er godt nok, er min frygt, at de ikke synes, jeg er god nok. Men så er min sandhed, at de ikke er min målgruppe. Måske kommer jeg til at dele vandene i forfatterfaget med dette, men so be it. Det er bloggen, SoMe og YouTube, jeg kan tilbyde.

Det bliver på sigt min YouTube der bliver mit helt eget sted, sammen med bloggen. Der bliver ikke noget live, så om jeg optager et foredrag alene hjemme eller en oplæsning den ene dag eller den anden, er ligegyldigt. Jeg kan sagtens have en dårlig dag, en dårlig uge. Så poster jeg bare videoerne, foredraget, oplæsningerne, bloggen, når jeg har lavet dem færdige, i stille og roligt tempo.

Så håber jeg, at jeg finder balancen med disse beslutninger. Der er bare tæsk i livet, men balancen tror jeg på.

Som altid

Har du selv erfaringer med at gå imod strømmen? Du er velkommen til at skrive en kommentar og dele din historie med mig. Du skal også være meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Skriv et svar