Forkerte diagnoser og revurdering?

Jeg ligger ikke skjul på nogen steder, at jeg er en stressfølsom, sansesart person, men har jeg overhovedet nogle psykiatriske diagnoser? Ja, på papiret har jeg mange. Hvad med virkeligheden?

Jeg er begyndt at overveje at rydde GRUNDIGT op i min journal og få styr på ALT hvad jeg er, har, ikke er og ikke har stående af diagnoser.

Min eneste bekymring er, om det i værste fald kan påvirke min førtidspension, fordi jeg fik den pga disse fejlagtige diagnoser.

Men om jeg har diagnoser eller ej, så gør det ikke nogen forskel på min dagligdag, og det at jeg ikke bare lige passe ind på det ordinere arbejdsmarkedet.

Tør jeg?

Tilfældigt og heldigvis er min dejlig (osv, jeg er smask forelsket 😀 ) kæreste ergoterapeut (osv. osv. jeg er så stolt af ham <3 ) og han fandt på et tidspunkt ud af, at det er meget sjældent at førtidspensionister får taget deres pension.

Så det giver mig et håb om, at jeg godt kan “tillade” mig at få ryddet op i min journal og gøre den væsentligt tyndere og mere korrekt og uden at miste min førtidspension.

Jeg bliver meget hurtigt overvældet i dagligdagen af indtryk, lyde, lys, lugte, fornemmelser og mennesker. På mange områder er jeg meget sansesart, stressfølsom, svært ved at vende mig til nye rutiner, men det er jo ikke nødvendigvis psykisk sygdom.

Det kan takles

I weekenden blev jeg en times tid paralyseret af trommer i bygningen, dvs lyd, udefra kunne det ligne et angst anfald og min reaktion kunne virke “borderlinsk” voldsom og overdrevet, men min kæreste holdt om mig, jeg fik min 11 kg tunge kugledyne over mig, og det var sådan set bare det. Så lå jeg der i sengen en time, jeg faldt i søvn i takt med hans åndedragt og vågnede frisk igen.

Er jeg bange for at det sker igen? Ja selvfølgeligt. Og det kommer til at ske igen. Det er først en dag, når vi bor langt ude på landet, at jeg ikke skal bekymre mig om naboer på den anden side af væggen. Jeg glæder mig til den dag.

Forfatter til det sidste

Angst kan behandles. Borderline kan behandles. Psykiatriske diagnoser kan behandles. Nogle kan ikke blive raske. Jeg har været igennem møllen i 10-15 år i behandling, I Know My Shit, men mange af mine sanser er bare fucking sarte, de kan ikke behandles raske, men at være sansesart er ikke det samme som at være fucking psykisk syg.

Min journal siger, at jeg er temmeligt psykisk tosset, men jeg tvivler meget på alle de diagnoser. (På nær spiseforstyrrelser, skal i den grad siges.) Der er mange fagpersoner, der i tidens løb har nævnt dette for mig, ink min kæreste, og ja… det er påfaldende, at der er mange diagnoser, der passer lidt, men ingen klokkeklart.

Beslutningen kom dér

Forleden skulle jeg tale kort med en privatpraktiserende læge og var nødt til at præsenterer mig som “personlighedsforstyrrelser, ex anorektiker”, osv diagnoser, og dér… lige dér kunne jeg mærke at jeg ikke gad sige denne sætning mere. “Der er et stort kaos i min journal”…. Mellem linjerne, uden de diagnoser, ved jeg ikke, hvordan jeg skal præsentere mig i sådan en situation. Lige der nytter det jo ikke noget at fortælle, jeg er forfatter.

Jeg har en travl hverdag med at passe mit forfatterskab, min motion og vores lejelighed, men når der bliver lidt luft i min kalender, så vil jeg undersøge, hvordan jeg kan få ryddet op i min journal og få den gjort tynd… for den sags skyld må min journal godt få livsfarlig anoreksi 😛 Sorry, not sorry min sjove humor.

Skriv et svar