Fremtiden for bloggen afklassificeret

Kvinde med en hemmelighed og konkurrence på bloggen

Der sker nye ting på bloggen, f.eks konkurrencer. Det er mit hemmelige thrillerunivers om FE. Du kan være med til at bestemme fremtiden for bloggen.

I uge 39 spurgte jeg mine følgere på Instagram og i min facebookgruppe om de ville hjælpe mig med min advents kalender. Det var et enkelt spørgsmål om, hvad der kan være irriterende ved julen. Det spørgsmål lagde fundamentet for fremtiden for bloggen. Det var deltagelse på højt plan.

Jeg blev faktisk blæst over, hvor mange der bidrog. Der var endnu flere end i sommers, da jeg spurgte om hjælp til at bestemme navnet på den dreng, jeg springer i luften… i kapitel 2 altså, ikke i virkeligheden… eller jo lidt, når jeg spiller hardball med gutterne og kyler rundt med airsoft granater…

Kvinde der spiller hardball og leger soldat
Jeg elsker at lege kriger

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg selv vil bestemme handlingen i hovedtræk. Men hold kæft hvor jeg nyder, at I gider at være med til at hjælpe med de mindre detaljer. Nogle gange er det de små detaljer, eller forslag I kommer med, der får mig til at tænke mere. Tænke i nye baner. Boom, så drejede handlingen og en følger på SoMe kom sgu til at dreje hele missionen til et andet land. Fordi det pludseligt gav mere mening, end det jeg oprindeligt havde tænkt på selv.

Test periode

Det er svært at finde ud af, hvordan jeg her på bloggen skal skabe et univers omkring mit thrillerunivers. Fremtiden for bloggen er noget jeg går og tænker meget over. Har du nogle ønsker eller ideer, er du selvfølgeligt meget velkommen til at skrive det i kommentarfeltet.

  • Deltagelse
  • Konkurrencer
  • Give aways
  • Find spionen på bloggen

Det er nogle af de emner, jeg har tænkt på og overvejer at prøve af på bloggen. Jeg ved allerede, at på mine sociale medier vil folk meget gerne deltage. Konkurrencer har jeg også prøvet lidt af, dog uden det store held, men jeg ved nu, at jeg har grebet det forkert an. Så det vil jeg prøve igen. Give aways er altid et hit alle steder… vil jeg tro.

Find spionen? Tja, det er noget helt nyt jeg går og tænker lidt over, og endnu vil holde kortene lidt tæt til kroppen. Det var faktisk Lise, min “chef” i bloggers by heart, der en aften på et zoom møde, gav mig lidt af denne ide og den brygger jeg videre på. Jeg skal bare lige selv knække koden til det, inden jeg vil lade jer gøre det… ups, sagde jeg nu for meget?

Boganmeldelserne bliver her stadig

Jeg læser stadigt nogle bøger en gang imellem, og det er hyggeligt at lave en anmeldelse til dem. Det er ikke nødvendigvis bøger, der matcher mit eget thrillerunivers. Jeg vil f.eks. ikke ligefrem sige det vrimlede med agenter i Et anker af flamingo, selvom det stadigt var en fantastisk bog. Ligeledes kan det også være jeg fortæller lidt om min egen selvbiografiske roman en gang imellem, men det vil ikke være tit længere. Men den kan da købes her på min hjemmeside, signeret.

En spion på en trappe
Jeg forestiller mig Kim ser nogenlunde sådan her ud i nogle af hendes forklædninger

Konkurrence

Tilbage til FE. Jeg vil have jer, mine følgere med i handlingen. I skal være med til at påvirke handlingen mere. Så derfor lægger jeg ud med en konkurrence allerede nu i denne blog. Den slags er nemlig min plan for fremtiden for bloggen.

Jeg har opdaget, at der sker ting og sager på en yndig gammel gade i Nykøbing Falster. Bastebrostræde. Det startede som en tilfældighed, jeg ikke kan udtale mig om. Sidenhen mødte jeg en, der har boet der. Derefter mødte jeg en online, der kom der som barn. Og sidst men ikke mindst, så har HC Andersen fået vasket tøj i nummer 11. (Mener det var nummer 11?) Jeg ved nu, at en større birolle bor i nummer 14, det er en kvinde, på maksimum 28 år og hun er lige kommet hjem fra Haag. Hun er stewardesse med sorte taktiske støvler, men det kan ikke ses med et utrænet øje. Men så er det jo godt, at Kim Kelly har et godt øje til taktiske støvler.

Hvem vil lægge navn til denne stewardesse?

Skriv et svar