Boganmeldelse af Hjem kære hjem

Hjem kære hjem af Maria Wendt, handler om en ung pige med angst, der kæmper for at finde balance i livet med sig selv, sine venner og kærligheden.

Michaela er vokset op i en usund familie med vold, og hun har svært ved at bryde dette triste bånd. Hendes far slår hende fra første side og hendes mor gør intet. Michaela har tilmed en fortid med en sød kæreste, der viste sig også at være til den voldlige side. Som om det ikke var nok, har hun også mobning og selvmordforsøg med i bagagen.

Micjaela bor i London og har en lille flok ekstremt trofaste venner, der tager sig rigtigt meget af hende. Hun har sine op og nedture. Først i bogen møder Michaela Ian i skolen, og hun besvimer sgu første gang, de kører i hans bil.

Hold da op, det er en start på bogen, der skaber en følelse af: “Øh, hvordan og hvorfor skete det lige?”

Han følger hende på skadestuen, og følger hende derefter igennem tykt og tyndt. Både i privaten og i gennem diverse skoleopgaver, de laver sammen. Efterhånden lærer de to unge mennesker hinanden at kende over rigtigt mange kopper the og kaffe. Desværre kommer Michaelas dårlige selvværd i vejen, men forelskelsen bliver kraftigere og kraftigere. Ligeledes gør hendes angst også.

Michaelas bedste ven Jonathan bliver alvorligt syg og Michaela får det værre. Jonathan insistere dog fortsat på, at Michaela skal passe på sig selv, passe på kærligheden og opsøge psykologhjælp. Men gør hun det? Kan hun klare presset fra alle sider?

Ungdomsroman til dig der:

Det er en ungdomsroman med alvorlige emner om venskaber, forhold, familie og personlig udvikling.

Som læser kunne jeg især lide, de tilbageblikket i bogen, hvor Michaela er hos psykologen. Det var lige så velskrevet som Marias blog på Outsideren, som jeg synes, er pisse god og velskrevet. Bloggen er kortere tekster og super godt til Marias bloggerstil.

Bogen skal have ros for at beskrive, hvordan venskaber i ungdommen kan være stærke. Det er noget, jeg personligt ingen erfaring har med. Det er først som næsten 30 årig, at jeg har opdaget venskabers ægte glæde. På nær en enkelt dreng jeg var forelsket i hele folkeskolen igennem og havde et lille venskab med. Han fik en rolle i min egen bog Anorektikeren og papvinen.

De venskaber og de større sammenhold, jeg savnede i mine ungdoms år, ville jeg have kunnet læst om i Hjem kære hjem. Så er du et ungt menneske, der savner at læse om en pige, der har meget stærke venskaber, der hjælper hendes røv, så er Hjem kære hjem, lige noget for dig.

Skriv et svar