fbpx

Høsttid i den vilde have

Høsttid i den vilde have på første år er kun gået med tomater, lidt bittesmå jordbær og indsamling af en masser frø fra flere vildtfrøblandinger og nogle få poser med specifikke frø.

Få poser i antal, det vil min kæreste nok være uenig i, med et stort skævt smil. Men han elsker mig for det, og han er heldigvis også super glad for planter, men mere tålmodig end jeg er. Jeg er trods alt glad for, at han holder mig lidt i ørene, så jeg ikke når at sætte alle mine ideer i gang. Det ville blive til lidt for mange ufærdige projekter.

I min verden er der ikke ret meget, der slår planteliv. Jeg har i de, ikke sammenlagte, 10 år, jeg har haft have, nok kun haft et år, hvor jeg ikke startede for tidligt med at så frø indendørs. Jeg startede også for tidligt i 2021. Min argumentation overfor mig selv, der altid kommer om efteråret, er altid at:

“Jamen, det gror jo alligevel, og jeg har hygget mig allerede fra februar. Kan det ikke være lige meget, at der er dødt lidt skravlede og ranglede planter i marts og maj?”

Ida Eowyn

Jeg elsker høsttid i den vilde have og cyklussen omkring plantelivet. Der er et eller andet over frø, der for mig er ekstra særligt. Måske er det, fordi det er så tydeligt, at jeg kan påvirke og kontrollere naturen? Det lyder ækelt, når jeg skriver det, synes jeg pludseligt. Kontrolbehov i en vild have? Adhhh. Men hvis vi lige træder et plante kontrolbehov skridt tilbage og ser på, hvad dyrelivet vil.

Dyrelivet

Jeg elsker ærteblomster højere end så mange andre blomster. Jeg har lidt en drøm om, at det skal blive min Ida Speciale blomst på et tidspunkt.

Ærteblomst/Latyrus

Der har været så mange svigerfluer og brombasser forbi mine ærteblomster i år. Fra morgen til aften. Det har været så fint at følge. De vil jo netop gerne spise af den friske pollen, der er i blomsterne, men hvad er en blomsts forenemmeste opgave? Det er at formere sig, og det sker med frø. (Hvis vi lige nøjes med at tænke på ærteblomsterne, men du fatter nok min pointe) Planter, der formerer sig via frø, gør alt, hvad de kan for at blomstre, så de kan skynde sig at sætte nogle frø, de kan smide, så der kan komme liv igen næste år.

Der, hvor plante kontrolbehovet kommer ind i billedet, er, at hvis vi klipper de halvvisne blomster af, så tvinger vi planten til at sætte nye blomster. Disse nye blomster vil de små brombasser jo så spise endnu mere af. Så jo flere blomster der bliver plukket, jo flere blomster får dyrene at spise af.

Er det en vild have? Eller en vild tankegang? Tro mig, det er ikke ret mange blomster, jeg har haft overskud til at deadheade, som denne proces hedder. Men lidt beskidt har min højre tommelfingernegl været, og herunder kan du læse, lidt om de frø, der er blevet samlet.

Morgenfrue på den vilde bakke

Bakke er vel så meget sagt, for der er meget fladt, hvor vi bor. Men vi måtte have os en havedam, og ved siden af den ligger en stor bunke jord, der i sommerens løb, hurtigt blev overgroet med en vildtfrøblanding fra Lidl. Der har været så mange blomsterfrø at samle af de sidste uger.

Jeg holder meget fast i mine morgenrutiner, og en af dem er, at gå en tur i haven om morgenen, inden jeg sætter mig ind til min imac og skriver. Der er ikke meget, der slår roen i denne rutine. At se alle de små søde flyvende fluer og brombasser smutte rundt fra blomst til blomst og spise sig mætte. Nippe et par halvvisne blomster af, og lade resterne falde til jorden, hvor de kan gøde ganske naturligt.

I den første del af sommeren, var der mange kornblomster, primært blå. Nu er der en stor overflod af morgenfruer og stolte kavalere. Stolt kavaler / cosmea har jeg et lidt særligt forhold til. Både på godt og ondt. Det var noget, min mor sagde, og hende har jeg ikke kontakt med. Skulle du have lyst til at vide hvorfor, kan du læse det i min selvbiografiske roman, Anorektikeren og papvinen. Min mor sagde om stolt kavaler, at det da kunne være lidt sjovt, hvis jeg fandt en stolt kavaler som kærese og mand. Med det mente hun en soldat.

Det er der jo ikke noget galt med og tja, hun fik jo ret. Heldigvis for mig er mit livs kærlighed “kun” frivillig, men han tager afsted i aften til søs og kommer først hjem igen om nogle dage. Og stolt af ham, DET er jeg. På mange områder <3

Små jordbær fra den tidlere sergent

For nogle måneder siden da min far, den gode gamle sergent, var på besøg, havde han taget en lille jordbærplante med til os. Han var forbi os igen i dag, og selvom jeg ikke synes, planten er vokset ret meget, så bekræftede min far, at det var den da godt nok.

Særligt meget smag vil jeg nu ikke påstå, at der er i de jordbær, men de er meget fine, og jeg nyder nu alligevel, at se dem vokse lidt. Det er en særlig fornemmelse, at hente noget i haven man selv kan spise. Mæææn når vi skal have ordentlige jordbær næste år til at spise, så skal det være en anden slags.

Petreon

Kan du lide mit lille blogunivers? Jeg har for nylig gjort min Patreon offentlig og der kan du invistere en smule i mit content. Der er ingen forpligtelse overhovedet, men hvis du har mulighed og lyst til at støtte mit budskab om ro til krop og sjæl i det grønne og høsttid i den vilde have, vil jeg blive meget taknemmelig. 

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pinterrest

Follow on Pinterest

error: Content is protected !!