Hvordan skaber du tid og rum til at skrive?

Hvordan skrev jeg min første bog? Hvordan skabte jeg rum og tid til at skrive? Hvordan planlagde jeg min tid? Eller gjorde jeg det overhovedet?

I denne blog vil jeg fortælle, hvordan du kan skabe rum til din skrivetid. Især, hvis du ligesom mig, er psykisk sårbar på nogle få områder.

Balancegangen med tid

Jeg har altid mange bolde i luften på en gang, fordi det er sådan jeg fungere bedst. Til en vis grænse selvfølgeligt. Jeg kan ikke sidde dag efter dag, efter uge efter uge, og beskæftige mig med det samme skriveri. Ellers begynder jeg at kede mig og “få abstinenser” efter andre input i min dagligdag. Og igen, laver jeg for meget forskelligt på en gang, bliver intet lavet ordentligt og jeg får stress. Mit mantra er faktisk at lave en ting ad gangen, når jeg har et dagsprojekt, jeg skal være færdig med.

Stil dig selv flere spørgsmål og prøv det lidt af i praksis

  1. Skal jeg skrive lidt hver dag?
  2. Hvad tid på dagen skriver du bedst?
  3. Har du et andet arbejde, der skal passes?
  4. Skal du have en hel skrive dag ad gangen? En halv?
  5. Er branding på SoMe vigtigt for dig?

Du er nødt til at prøve af først og finde ud af, hvad der virker for dig. Jeg blev ret træt af at læse om andres råd og vejledning af, “sådan gør du, når du er forfatter”. Vi skriver jo på forskellige måder. Vi kan kun hver især prøve os frem og spejle os i dem, der ligner os selv. Der er heldigvis også andre forfattere, der godt ved at alle ikke fungere på samme måde. Det er dem, jeg selv spejler mig i.

Snornæsen har en guide på vej


SoMe kan stjæle din tid

Noget ikke ret mange forfattere skriver om, er stressen ved sociale medier. Skal vi sælge bøger og skaffe foredrag, er vi nødt til at være på, at poste, så ofte som muligt og sørge for, at læserne ikke glemmer os. Til dette bruger jeg et program, der hedder Later, så kan jeg planlægge min instagram business profil og facebookside på forhånd. Der er forskelllige muligheder, alt efter om man vil have den gratis version, eller vil betale lidt eller mere. Jeg har den billigste pakke. Det er befriende for mit hovede og mine skriverier, at jeg ikke skal tænke på, at jeg “lige skal huske at poste noget godt indhold”. Selvfølgeligt skal jeg svare på kommentere, og mine opslag skal være levende og sociale, men det kan de altså godt være, selvom jeg planlægger dem på forhånd.
Min pointe er, at så har du tid og fri til at skrive og dine SoMe passer næsten sig selv imens.


Planlægning af skrivetid

Jeg forsøgte med min første bog at skabe rum omkring mig, så jeg ikke var på nettet. Det hjalp SoMe planlægnings værktøjer lidt med. Så kunne jeg skrive og vide at min facebookside klarede sig selv nogenlunde. Jeg boede et trygt sted, hvor jeg kunne skrive. Der er jeg måske en del mere sårbar end andre forfattere, men hvis jeg ikke er nogenlunde tryg i mine omgivelser, så kan jeg ikke skrive, ikke koncentrere mig og ikke have det godt. Under skrivningen med min første bog, var der stadigt mange problemer i mit bagland med familien, men det var “det eneste” store problem, så jeg formåede at skubbe det væk, mens jeg skrev.


Nu skrives der

  1. Ingen SoMe
  2. Ingen blogs
  3. Ingen larm
  4. Muligvis god musik
  5. Ingen angst
  6. Gode mennesker i hverdagen
  7. Sund mad
  8. Sunde motions mængder

Jeg satte små delmål og dagsmål, for mine skrive projekter med min første bog. Prøvede at planlægge, hvor mange kapitler, jeg skulle skrive pr måned osv… det virkede ikke i starten. Men hvorfor ikke? Fordi det var en selvbiografisk roman, der var psykisk hård at skrive. Jeg havde så meget kaos og så mange emner, der boblede over inde i mig fra min fortid. Jeg kan nu i bakspejlet se, at jeg ikke både kunne skrive, og bearbejde tingene, jeg skrev om samtidigt. Det kan godt være det lyder ret paradoksalt, men sådan havde jeg det.

Jeg er ambassadør for EN AF OS http://www.en-af-os.dk

I slutningen af skriveprocessen var jeg nået så langt med mig selv og vidste, hvem, hvad, hvordan, hvornår og hvorfor jeg skulle have dvs. emner med i min roman… at jeg først nu formåede at sætte reele skrivemål for antal sider og kapitler. Og komme i mål. Her kan du se hvor min bog kan købes.

Nu hvor jeg har styr på de fleste dele af mit liv, og har fået bearbejdet meget, så har jeg slet ikke kaos eller lige så mange emner i mit liv, der bobler ukontrolleret over. Når det ikke bobler over, kan jeg holde fokus og koncentrere mig om få emner at skrive om. 


Hvis du kender en anden person, der kunne tænke sig at skrive en selvbiografisk roman, så send endeligt ham/hende linket til denne blog og tilmeld dig gerne min nyhedsmail, læs flere blogs og du er velkommen til at abonnere på min YouTube kanal.


Jeg håber meget, at vi ses på SoMe.
Med skydesriller og neglelak. Ida.

Skriv et svar