Jeg er en velfungerende cyborg

Jeg ser to slags mennesker på de sociale medier, SoMe, og jeg sætter det lidt på spidsen i denne blog, provokere lidt. Dem, der bliver ensomme på SoMe, har de virkeligt forstået, hvad et online liv er? Dem, der har et socialt liv på SoMe, har de forstået den dybere mening med et online liv?

Jeg er meget glad for teknik, det ved alle, der kender mig. Jeg er storforbruger på alle leder og kanter. Jeg er ikke bange for noget af det, fordi jeg har en god viden om det, men har en dyb respekt for det.

Jeg hører tit dette om især unge mennesker, “Deres liv er på SoMe og det er sandheden for dem”. Jeg er såmen ikke uenig, men min påstand er, at livet på SoMe og nettet, for alle aldersgrupper i øvrigt, mere eller mindre er et konstrueret SoMe liv. Det er en del af sandheden, men ikke hele sandheden. Med konstrueret kan jeg komme med det eksempel, at man jo selv vælger, hvad man skriver i f.eks et facebook opslag (under normale omstændigheder).

Jeg tror at dem, der rammes af ensomhed og misundelse over andres fantastiske liv på SoMe, har en tendens til at glemme, hvor konstrueret et online liv er.

Jeg bliver meget sjældent ramt at den negative misundelse, for i kraft af min egen livserfaring ved jeg, at alle mennekser har det skidt en gang imellem. Med det mener jeg at en perfekt profil på f.eks instagram, der kun viser et fantastisk privatliv, det er da løgn. Men derfor kan den positive del, der vises frem, evt godt være en del af sandheden, det er bare ikke det hele. Det er fint nok for mig.

Hvad er en cyborg?
FreeStock billede fra Pixabay

En cyborg er i grov forstand en sammensmeltning af menneske og maskine. Men hvad er en sammensmeltning? Er det en fysisk indopereret teknologisk dims i kroppen? Eller er det faktisk bare, at det er teknik, man har på sig? Hvem har ikke sin mobil meget tæt på sig, stort set altid?

Hvad har jeg foran mig lige nu? Iphone, iPadPro, MacbookPro, Imac, diktafon, gamer headset, hørebøffer med lydreduktion , og forskellige kamerare bag mig og et garmin ur på mit håndled, til triatlon-sport og det registere puls, søvn, antal skridt osv. For slet ikke at tale om vores stemmestyrrede Google Assistens med IA, kunstig intelligens, vi bla, bruger til at styre vores lys og lamper.

Jeg ser mig selv som en cyborg ano 2019.

Er du modstander at SoMe og teknik? Her er mine fordele

I kraft af mine kronisk sarte sanser, som jeg er født med, kan jeg hurtigt blive træt mentalt, når jeg er ude i verden med andre mennesker, uanset hvor meget jeg faktisk holder af at være sammen med dem. Sådan er jeg bare mentalt og fysisk indrettet. Sansesart, særligt sensitiv, psykisk sårbar, kald det hvad du vil. Et socialt liv bag en skærm er en dejlig måde for mig at være sammen med andre. Mine fysiske og mentale sanser bliver knapt så overvældede. så det passer perfekt til mig. De SOCIALE medier er for mig SOCIALE, ikke ensomme. Og jeg bor sammen med min vidunderlige nørdede kæreste, vil jeg lige indskyde (med en 50 kaliber)

Jeg ville aldrig have haft mulighed eller overskud til at lære så mange dejlige og nyttige mennesker at kende, uden de sociale medier. Dybest set så er meget af min sandhed, at jeg er en lille sårbar førtidspensionist, men en af mine venner på facebook (Johan Ottosen) er bestsellerforfatter, andre har tilknytning til forsvaret, jeg kender nu andre lokale forfattere og venner jeg ikke bor i nærheden af mere, folk jeg ser sjældent… Min pointe er, at de mennesker ville jeg jo aldrig have haft mulighed for at møde og lære at kende, hvis ikke det var for SoMe.

Jeg er en velfungerende cyborg

Jeg har oftest teknik omkring mig, der forbinder mig med folk, jeg godt kan lide, og en anden vigtigt ting er, at jeg også er bevidst om at slukke mine elskede dimser. Og når jeg skal læse en bog, sidder jeg helst med en fysisk en af slagsen.

Jeg synes ikke, vi som menneskerace skal være bange for teknik. Vi er ikke der ude, endnu i hvert fald, hvor der er fare for at maskinerne overfalder os osv, og jeg tror på, at når vi som menneskerace får bygget meget kloge maskiner og ypper god IA, så tror jeg på, vi til den tid nok skal have styr på at maskinerne ikke overtager verden på en for os mennesker, negativ måde, men at vi generelt kan leve lige så fredeligt med dem, som vi lige nu lever fredeligt med vores mobiler i dagens Danmark.

Skriv et svar