Jeg er ny EN AF OS ambassadør i region Sjælland

Det var en længeventet drøm, der endeligt gik i opfyldelse at blive EN AF OS ambassadør. Jeg fik besked i fredags om den gode nyhed, så nu venter der masser nyt netværk, og mange gode nye oplevelser. Er næsten tom for varm glæde langt inde i maven.

Jeg har skrevet et par blogs1 blogs2 om min vej til en ambassadørpost og besluttede mig bare for at prøve. Jeg har masser af ting at lave til daglig, så selvom det ikke blev til noget, var jeg ikke gået tomhændet hjem. Hvis I kan følge mig.

Jeg har skrevet en selvbiografisk roman om anoreksi og har et foredrag på vej. Derfor er jeg hjemme i min historie og har relativt nemt ved at fortælle den.

Til mit held så fortalte min “ny chef” til ansættelses samtalen, at EN AF OS i region Sjælland faktisk manglede ambassadører til at fortælle om spiseforstyrrelser. Og jeg kan da se på deres “historik”, at de godt kan lide forfattere til at holde foredrag. Der er i hvert fald en del, synes jeg.

Jeg glæder mig meget til at komme til intro aften i august og til undervisning i september. Der skal vi lærer mere om at holde oplæg. Desværre ligger undervisningen på torsdage, hvor jeg plejer at være til skydning, men det er da også det eneste øv. Undervisningen kommer Mads Trier Blom til at stå for, og det skal jeg ikke klage over. Det er en del år, siden jeg stiftede bekendtskab med ham i Hjernekassen og selv min mor hørte det afsnit. Hun ville da falde død om, hvis hun fandt ud af, jeg skal have undervisning af Mads.

Det bliver rigtigt rart og spændende at komme ind i et stærkt netværk som EN AF OS ambassadør og få endnu flere kontakter med folk rundt om på Sjælland. Og i Danmark i sidste ende. Gad vide hvad det ender med?

https://www.youtube.com/channel/UCOKBP4BpBu0d3zERxfaEptQ?view_as=subscriber

Skriv et svar