Jeg er på randen af depression

Styrtede på racer, bilen er til mekaniker for tredje gang på to uger og min hånd bliver ved med at gøre ondt. Jeg er på randen af depression

Jeg hader at blive væltet af mine depressive tendenser. Som om det ikke var slemt nok i forvejen med alle de traumer, der popper op ad sig selv i mit hoved. Jeg lytter og læser en bog Complex PTSD af Pete Walker. Jeg lærer ting om mig selv og CPTSD i et tempo, der er svært at holde til. Selvom det er godt.

Jeg arbejder mig i den rigtige retning, men fuck det er hårdt at blive bevidst om kompleks PTSD. Se hvordan det påvirker mit humør, mine traumer og hvordan mit liv hænger sammen. Både når jeg er i depression stadiet ca og deromkring, og har lidt for meget krudt i røven.

Styrt på racercykel

Lad være at kigge på blomster samtidigt med at køre på racercykel. Ret enkelt. Nu er det to uger siden og det begynder vist at gå fremad nu, men av min hånd. Det er 6 år siden, jeg sidst styrtede. Den dag var jeg også meget ukoncentreret. Jeg burde nok ikke være kørt den dag.

Ved sidste styrt, havde jeg lige fået at vide, der var problemer med bilen. Det ved man jo aldrig lige, om det bliver dyrt. Jeg tænkte på at spare penge, snuppe blomsterfrø i vejkanten og SLAM. Soloulykke.

Heldigvis var der en kvinde, der lige trak ind til siden og tjekkede jeg ikke var i fare. Slået hovedet f.eks. Bruger selvfølgeligt hjelm og den sidder ordentlig! Fik lige sagt lidt ting til hende om at jeg var ukoncentreret og bilen og blomsterfrø… Den kendte hun godt. Hun elsker også blomster. Simpelthen så herligt, at der kan komme et grin og smil ud af sådan en situation.

Senere stoppede en tysk turist også og ville vist gerne køre mig på skadestuen, hvis jeg havde brug for det. Men der var min far allerede på vej for at hente mig og min racer, for den kunne ikke køre. Det var supersødt af turisten.

Min søde gamle far hentede mig og vi kørte til… mekanikeren med min racer. Rolf Sørensen logik meget længe leve.

Jeg håber ikke, der er sket noget med cyklen.

Cykelryttere

Psykisk sårbar

Lige nu ved jeg ikke engang, om vi har råd til, at jeg går til psykolog to gange om måneden. Pga prisen med bil. En gang kan jeg nok godt komme til psykolog, men det er ikke nok, så er det mere skadeligt for mig. Så når jeg lige at rive op i ting, og bum så er der en hel måned til næste samtale.

I vinters fandt jeg ud af, at jeg ikke er i målgruppen for at få en kontaktperson, paragraf 85. De arbejder med socialpædagogiske mål. Det kunne være at handle ind med kontaktpersonen. Dette har jeg prøvet for 10 år siden, og det gjorde det endnu svære for mig.

Så en som mig, der “bare” kunne have glæde af en gratis professionel at snakke med, tabes på gulvet.

Når jeg tænker tilbage på min gamle og første kontaktperson i Gladsaxe, så gav det mig livsværdi at vide jeg kunne tale med hende. Den gang var der, set fra borgerens synspunkt, mindre fokus på, at der skulle være socialpædagogiske mål. Om der har været flere ting bagved, set fra “paragraf 85 arbejdspladsens synpunkt”, kan da godt være. Men mit fokus var samtale.

Emotionelt flashback

Jeg reagerer voldsommere end jeg burde på alt denne økonomiske usikkerhed, vi har lige nu med bilen. Jeg forsøger at dulme smerten med projekter. Koncentrationen er udfordret. Økonomien er muligvis hårdt ramt. Jeg føler mig købt eller solgt! Overladt til andres nåde!! Jeg har ingen kontrol over mit eget liv.!!!

Jeg har et emotionelt flashback

Ida

Det er det, der sker. Jeg har et emotionelt flashback. Jeg skulle mene, at det er ret menneskeligt at blive presset, når der er rod med økonomi. Men når der er meget tragiske minder i kroppen om presset økonomi, kan der komme emotionelle flashbacks. Når der er minder om liv eller død, følelsen købt eller solgt, så er det hårdt. Så kommer de voldsomme reaktioner. Men jeg er heldigvis blevet bedre til at takle det, fordi jeg ved, hvad der foregår i mit hoved.

Førtidspensionsansøgning

Følelsen og flashbacket er fra afslaget, jeg fik på første førtidspensionsansøgning og mine 10 år på kontanthjælp. Det skrev jeg om her, og det er ikke for sarte sjæle. Da jeg fik at vide på et stormøde i jobcenteret i Gladsaxe, at jeg ikke kunne få en førtidspension, gik jeg amok på mig selv.

På kontanthjælp måtte jeg ikke eje over 10.000 kr., så hvordan skulle jeg kunne flytte på landet? På landet med ro jeg havde brug for. (At der ikke var nogen i hele systemet, især sagsbehandlere, der “tog mig i hånden” og FORTALTE mig om en løsning. Det KAN lade sig gøre at flytte kommune, selvom man er på kontanthjælp, der ER nogle paragraffer og lånepenge muligheder)

Så pressede minder om hård økonomi. Nu er det bilen, der giver os problemer. Men følelsesmæssigt minder det min krop om at være fanget på kontanthjælp og presset maks. Jeg hverken kan eller vil ændre, at jeg reagerer voldsomt. Det eneste jeg vil lave om på er, hvordan jeg takler det. Min kæreste siger, at det går fremad.

Depression f..ck af

Jeg har været sammen med min kæreste i fem år I DAG. Havde jeg ikke mødt ham den sommer 2017, havde jeg begået et ordentligt, nørdet og effektivt selvmord. Ja jeg har stadigt selvmordstanker. En del. Især om morgenen og formiddagen.

Noget af det der holder mig oppe, er min glæde (så som så lige nu) ved at lave YouTube videoer, streame på Twitch og i dag, skal jeg lave videoer, der faktisk ikke skal være helt offentligt tilgængelige. De skal nemlig være til mine Patreons. Jep jeg er ved at lægge sidste hånd på min Patreon medlemsplatform.

Og for at det ikke skal være helt løgn, fik jeg min første donation på Twitch i går aftes til min servicehund. Godt nok er jeg nede i et mørkt hul, men den stream i aftes var så dejlig, rar og hyggelig. Tak til Skinny B Airsoft og den nye følger Mr B.

Vi ses i næste blog, stream eller video. Keep it simple. Ida.

close

Kan du klare et kapitel og 12 mails pr år?

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

close

Kan du klare et kapitel og 12 mails pr år?

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow:
0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.