Jeg skriver thrillere, fordi jeg kan kontrollere handlingen

Der er mange ting her i verden, der både skræmmer mig og fascinere mig. De ting kan jeg rigtigt godt lide at skrive om, og via dét har jeg fundet en måde at kontrollere det yderst kreativt, når jeg bliver nervøs, skræmt eller angst.

Det siger sig selv, at jeg ligesom resten af landet, blev bange, da vi i København havde et lille terrorangreb 14-15 februar 2015. Den måde jeg taklede det på, var ved at skrive. Krimi. For her er det mig, der er herre over liv og død.

Det var ikke derfor, jeg flyttede til Lolland Falster, men det var faktisk med i mine overvejelser for over to år siden. Kommer der et større terrorangreb i Danmark, er det nok snarere deroppe, end på en roemark på Lolland-Falster. Jeg bor i Nykøbing Falster i dag.  

På samme måde var der mange ting ved teknik, der skræmte mig for nogle år siden, især overvågning og hele sagen om Edward Snowden fulgte jeg en del med i. Men i sidste ende blev jeg bevidst om, at jeg måtte lade min lille nysgerrighed tage over.

Vær ikke bange for teknik, men hav respekt for det

Teknik i alle afskygninger er efterånden vejen frem i denne verden, og jeg har en del foran mig på mit skrivebord, mens jeg skriver denne blog, og jeg elsker alle mine gadgets højt.

Mine thrillere kommer i den grad til at handle om teknik og terror, fordi det både skræmmer mig og fascinere mig dybt. Det hjælper meget på den lille skræmte del, at nørde igennem og sætte mig ind i tingene, høre Aflyttet på radio 24 7 og Harddisken, da den eksisterede. Undersøge, se tv, Politijagt, læse bøger om hvordan politiet, PET, FE arbejder, med blandt andet teknik, for at beskytte os alle. Jo mere viden jeg fik, om de her ting, jo mindre nervøs blev jeg, og accepterede at verden kunne blive dødsens farlig.

Det hjælper mig at nørde og tage kontrollen over handlingen, i mine bøger, for der er alligevel ikke noget, jeg personligt kan gøre for at forhindre en masse lorte terror i at ske. Selvfølgeligt kan vi alle sammen være gode samfundsborgere, ringe 114 evt 112, hvis vi ser noget slemt… og generelt bare hjælpe hinanden i dagligdagen, hvor vi kan. Der er nok også en noget større sandsynlighed for, at vi “kan komme ud for” at hjælpe en blind mand forbi en strandet varevogn i gågaden, end at komme ud for et terrorangreb.

Jeg ved ikke, om du har det på samme måde? Hjælper det dig at nørde med det, du er nervøs eller bange for? Måske hvis du lige frem er angst for noget?

Du må meget gerne skrive en kommentar herunder.

Skriv et svar