Komplekse traumer og kropslige fornemmelser 30 år efter

Jeg har på godt og ondt fået kontakt med komplekse traumer og kropslige fornemmelser 30 år efter, der er sket noget med mig

Finder jeg nogensinde ud af med komplet sikkerhed, hvad der er sket med mig? Det er ikke sikkert. Pt er jeg ikke helt sikker i min sag, men vil gerne fortælle lidt om, hvordan det er at grave komplekse traumer frem, mens det foregår. Det er ikke kønt, så dette er en advarsel.

CPTSD og præmatur voksen

Jeg har de sidste måneder læst en del om CPTSD, Complex Post Traumatic Stress Disorder, og mens jeg er blevet klogere på både denne nye diagnose og præmature senfølger, sker der ting i min hjerne. Viden om triggere, der får mig til at blive klogere på, hvad min krop indimellem, har prøvet at fortælle mig i mange år. Men først nu ved jeg, at jeg skal tage fat i disse mærkelige fornemmelser. De har næsten været utydelige. Eller råbt så højt, at jeg ikke har kunnet høre det, men kun hørt larm.

Farver kan være en “husker” eller en trigger

Jeg har læst om triggere, men intet sted har jeg læst eller fundet noget videnskabeligt, at farver kan være en trigger, eller at man kan huske via farver. Jeg har i hvert fald ikke lige fundet noget. Men jeg tænkte videre over det.

Jeg har altid været virkelig glad, påvirket og interesseret i farver. Også i former. Det er vel lidt noget design agtigt og noget meget psykologisk. Og også med indretning af hus og hjem, oprydning, rengøring… Nå ja, problemer med at holde fokus kan også være en præmatur senfølge og et problem for os med traumer…

dagbog og bamse
Min lille elskede servicehundebamse og dagbog, hvor der bliver skrevet om komplekse traumer og kropslige fornemmelser

Den grå hud

En morgen skrev jeg på min næste bog. Jeg har fundet et gammel manuskript frem, jeg skrev i slutningen af 2015. Og der var et kapitel jeg kaldte En grå mand. I sidste uge skrev jeg i min dagbog, at jeg var begyndt at huske og tude pga. noget med en gustengrå hudfarve, gråsort hår, ru skægstubbe. Gustengrå, gustengrå, gustengrå. Gustengrå går igen.

Jeg er begyndt at huske noget ubehageligt med gustengrå hud. Eller jeg vil snare sige, at min krop er begyndt at sige noget til mig. Indimellem råber den, og jeg er nu blevet bevidste om, at jeg skal til at høre efter den.

Var jeg en lille skræmt pige, eller skete der noget?

For et par uger siden skulle jeg bare ud og tisse, og mens jeg sidder der, begynder der at dukke en følelse af en gustengrå hudfarve op. Vi er 30 år tilbage, og hudfarven er alt for tæt på mig. Jeg tisser og tårerne begynder at løbe, og der kommer små hulk fra min mund.

Min krop reagere i år 2022 og for at sige det, som det er, så gør min lillepige skede pisse hamrende ondt. Så ondt at jeg i januar 2022 krymper mig og skære ansigt. På wc’et langt ude ved de lollandske roemarker.

Nogle farver, form og følelse af glat polyester, eller jeg troede, det var silke, da jeg var lille. Det dukker også op. Det er en kjole, jeg havde på til en fest, lidt før min fire års fødselsdag.

Jeg vil hellere spytte en pony ud

Siden jeg var fire år, har jeg altid sagt, jeg ikke ville have børn. Det har jeg holdt fast i. Jeg vidste instinktivt fra fireårsalderen, at jeg ville få rigeligt at se til, bare med at holde styr på mig selv, resten af mit liv. Så der skulle ikke børn til. Mit standart svar blev meget hurtigt, at jeg hellere ville spytte en pony ud.

Fem minutter efter dette billede blev tager, smed Romeo mig af, ind i en jernlåge og jeg fik en mindre hjernerystelse. Jeg elsker den pony. Hestetøser kan være lidt mærkelige 😛

Det er ikke normalt at tage sådanne kæmpe store beslutninger, når man kun er fire år. Men det var jeg nødt til. Jeg kunne heller ikke foredrage at få alt for mange gaver og bamser især. De skulle have kærlighed alle sammen, men hver gang min mormor gav mig en ny bamse, var jeg nødt til at give et stykke af mit hjerte til en ny bamse. For hver bamse jeg fik, blev hjerte stykkerne og mit eget hjerte mindre og mindre.

En afgrundsdyb ensomhedsfølelse

En afgrundsdyb ensomhedsfølelse der suger livet ud af en. Forsvinder. Alt bliver puttegråsort inde bag mine øjenlåg og mørket bliver min ven for altid. Der er ingen i mørket at være bange for. Mørket er min ven.

En gang imellem glider jeg væk. Ind i mørket. Det sker bare. Men nu gør jeg hvad jeg kan for, at det skal være mere bevidst. Jeg bliver i ensomhedsfølelse, når den tager mig. Det er fucking ubehageligt, og det føles som om, der kan ske, hvad som helst med mig. Det gør der også.

Bevidsthed om komplekse traumer og kropslige fornemmelser

En hjerne har så mange tusind tanker hver eneste dag, så det er ikke så mange af dem, vi heldigvis er bevidste om. Jeg har haft mange skrækkelige tanker i mit liv og historier, og jeg er begyndt at blive mere bevidst om mange af dem nu. Lige så snart de kommer, skriver jeg dem ned for ikke at glemme dem.

Det har også hjulpet mig at blive bevidst om, hvor elendig min hukommelse er. De sidste omkring tre år og især i corona tiden, er min hukommelse gået ret meget ned af bakke. Min koncentrationsevne og fokus er heller ikke godt.

Erstatningsbedsteforældermand

Jeg har en klar mistanke, men jeg er ikke vred. Selv om det sgu er lidt sur røv, at opdage en følelse og en mistanke langt inde i maven og sjælen, fornemme en anden side af et ellers rart menneske. Ækle ting, oplevelser og følelser. Men mest af alt er jeg lettet. Det er mærkeligt at skrive denne her blog, men jeg gør det alligevel.

Jeg har i en del år tænkt over, om der er sket noget med mig, og et eller andet er der sket. Det ved jeg nu. Men om jeg nogensinde finder ud af hele sandheden, det ved jeg ikke. Lettelsen over at vide mere om de ting, min krop og sjæl husker, den lettelse er meget værd. Uvidenhed er forfærdeligt.

Følg min rejse

Du kan tilmelde dig min nyhedsmail, så får du en reminder om nye blogs, en gang om måneden. Du kan også følge med på instagram, der er jeg relativt aktiv, især på storys.

close

Kan du klare et kapitel og 12 mails pr år?

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

close

Kan du klare et kapitel og 12 mails pr år?

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow:
0

2 Comments

  1. Mogens Bak-Hansen
    18. februar 2022 / 18:41

    Kære Ida!

    Et menneske jeg holder meget af oplevede noget lignende – altså at der dukkede noget op i hukommelsen lang, lang tid efter…Der var i hvert fald et center i Gothersgade, der tager sig af det, hvis der er tale om incest. Jeg skal ikke blande mig i, om du/I skal have børn – det fornemmer du jo bedst selv ud fra din tilstand, men børn – jeg taler af egen erfaring – er en fuldstændig fantastisk gave, der kan få en til ikke at blive gammel før tiden, men det er også en krævende gave.Alt mulig godt for dig.

    • Ida
      22. februar 2022 / 10:51

      Tusind tak fordi du følger med så tæt 🙂 Bliver glad vær gang 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.