Krimibloggerens boligdrøm

Siden jeg var 3-4 år, har jeg haft en klar drøm for mit liv. Jeg har altid villet bo langt ude på landet i et hus. Over et kvart århundrede efter er krimibloggerens boligdrøm gået i opfyldelse.

Den 13. december 2020 så jeg og min kæreste vores hus indendørs sammen for første gang. Dem vi overtager det fra, må siges at være nogle mennesker min kæreste kender særdeles godt. Jeg har mødt dem nogle få gange, og det har været en fornøjelse hver gang. Den 13. december var ingen undtagelse. Det vil jeg vende tilbage til. Det her er simpelthen krimiforfatterens boligdrøm.

Lille pige, store drømme.

Da jeg var en lille pige, sagde min mor, at jeg plagede, når jeg spurgte, om vi ikke kunne flytte på landet og væk fra larmende København og naboer. Det lød som noget negativt i mine små øre. “Du må ikke plage”, svarede hun. Jeg fik ind med modermælken, at det ikke kunne nytte noget at fortælle om mine egentlige behov for ro omkring mig.

Det blev til en mere eller mindre mærkelig opvækst. Mærkelig indflydelse af kvinderne i min familie. En stabil og lidt mere kontant far med arbejde i Forsvaret. Jeg savnede til tider at være på flere små eventyr med ham, være mere fars dreng, end mors pige. Med til min historie hører også at jeg var meget fysisk syg de første 12 år af mit liv. Ofte var kræfterne små, så det satte en naturlig lyddæmper på de få eventyr vi havde sammen i Utterslev mose.

Mine drømme om at bo langt ude på landet blev større og større efterhånden, som jeg voksede op. Drømme om at skrive om spioner i en have med mange fugle i træerne, pindsvin i krogene, sidde på terrassen og dufte af hest. Det må da generelt være krimibloggerens boligdrøm.

10 år kort fortalt

Da jeg var 20 år i 2008, var jeg nødsaget til at flytte i et psykiatrisk bofællesskab i en periode. Der fik jeg en mulighed for at flytte på landet. Vi havde heste. Fjordheste, høns, geder, en gris, gæs og ænder. Det var en blandet oplevelse at bo der, men det kan du læse om i min bog Anorektikeren og papvinen. Der kan du i detaljer få hele historien om mine oplevelser i psykiatrien.

Krimiforfatter, hjemmekontor, ung kvinde, kvinde, bøger, indretning

I starten af 2017 flyttede jeg til Lolland Falster fra København, så hurtigt som en hest kunne rende. Jeg havde boet i København i syv år, og det var mildest talt ikke lige min stil. Den første tid på Lolland var desværre et rent helvede i et rækkehus, men efter et halvt år tilsmilede lykken mig. Jeg mødte min kæreste i sommeren 2017 hos nogle fælles bekendte, som jeg faktisk var flyttet ind til. De boede på en stor gård, og her fik jeg noget ro i et års tid.

Jeg flyttede ind til min kæreste i 2018 i hans mini lejelighed i Nykøbing Falster. Jeg kunne simpelthen ikke undvære ham længere. Det siger noget om, hvor meget jeg elsker ham overalt på havet, at jeg flyttede ind i en lejelighed. Ja jeg skriver havet, fordi han er frivillig marinasoldat i marinehjemmeværnet. Der er bare noget over mænd i uniform… Dreeeeaaammmyyy… Ida fokus, skriv videre på din blog!

Koncentrationsevne

Det har været nogle hårde år i byen. Jeg har ikke kunnet fordrage at bo her. Der har været så meget larm overalt. Hvis du kigger på min instagram profil, kan du se på billederne af mig selv, jeg har taget indendørs, at jeg altid har høretelefoner på. Det er noise cancellation fra Bose og det sidste år ca. har jeg også haft ørepropper i. Ofte har jeg siddet og stirret ud i luften og tænkt på krimibloggerens boligdrøm, min drøm og ikke rigtigt haft mere energi og seriøs tankevirksomhed den dag.

Min koncentrationsevne er ekstremt letpåvirkelig. Har der været nogle naboer på trappen eller folk på gaden, jeg har kunnet høre tale almindeligt, råbe, spille musik eller trommer, pist væk med Idas koncentrationsevne, ind med høj puls, rysteture, prøve at lade være med at blive alt for kedpanikken og tanker, der kredser om ønsket om fred og ro på landet. At jeg har kunnet skrive en bog, passe en blog en smule (jeg skrev faktisk en adventskalender 2020 om Kim Kelly fra FE) og gro mine SoMe midt i byen, er for mig en kraftpræstation og har kun kunnet lade sig gøre, fordi jeg har taget mange pauser i løbet af dagen. Eller helt lægge arbejdet væk i længere tid ad gange.

Fremvisning 13 december

Jeg og kæresten hoppede en tidlig søndag morgen i alt vores varme motorcykel tøj og kørte afsted mod det hus, vi nu skal overtage. Jeg sidder bagpå min kæreste, da jeg ikke har kørerkort endnu, og undervejs bandede jeg over, at jeg ikke havde taget lidt mere tøj på. Jeg er virkeligt en frossenpind.

Vi blev taget imod med åbne arme ved carporten, og Coronaafstand var møj irriterende at skulle overholde. Jeg havde lyst til at give en ordentligt krammer og sige tak for det hele. Jeg var i tvivl om, hvor mange værelser her var, og jeg blev ikke skuffet. Det kunne faktisk ikke være bedre. Det her bliver simpelthen krimibloggerens boligdrøm, når vi først er kommet på plads, pakke møbler ud og den dur.

Jeg får mit eget kontor, min kæreste får et kontor, et soveværelse, to stuer, et normalt og almindeligt køkken med hele fire kogeplader og en emhætte, sgu så ja. Et stort badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Faktisk er her også et fyrrum med ekstra plads til opbevaring af grønsager, vi selv kan dyrke i den store have. Og sidst og næsten ikke mindst, er her et værksted og nærmest en carport ekstra til græsslåmaskine og haveredskaber.

Bæredygtige boligdrømme

Boligen er velholdt, varm og godt isoleret. Dog er der et oliefyr, spritnyt efter regeringens nye krav. Det er lidt træls, men til gengæld skal vi have købt nogle Netamo Smarte Radiatortermostater, så vi kan slippe for at tænke over at skrue op og ned for temperaturen, åbne vinduer og solens påvirkning af varmen i et rum. Skal der laves noget om, kan vi bare gøre det med vores telefon.

På denne måde kommer vi til at spare mange penge på olie på sigt, og vi kan komme til at leve lidt mere bæredygtigt og i harmoni med klimaet. Mmmm det lyder lidt lyserødt, men jeg håber I kan se pointen. Desværre er det dyrt at starte med at leve miljøvenligt, men det har altid været min noget, jeg gerne ville, en stor del af krimibloggerens boligdrøm.

Mindre kan også gøre det

Med hensyn til brandeovnen kan man gøre meget for at nedsætte CO2 og fyrre op korrekt. Der er nogle simple måder, man kan stable brændet på, så der både kommer masser af varme og en minimal negativ påvirkning til klimaet, hvis ikke det ligefrem er CO2 neutralt. Jeg er ikke så god til at formulere mig endnu med dette, men det kommer. Min kæreste har boet et andet sted med brændeovn, og han havde gjort skorstensfejeren arbejdsløs. Der var intet sod, har jeg fortået og skorstensfejeren, roste ham for at fyrre helt efter bogen. Det er så typisk min kæreste at nørde komplet i detaljer med sådan noget med klima og effektivitet. Jeg er så lykkelig for, at jeg kan læne mig op af ham og lære af ham.

Faktisk er jeg ret så bange for, hvad fremtiden bringer for klimaet, så jeg sætter pris på at bidrage, hvor vi kan. Vi har også planer om at købe en Tesla i fremtiden fra den nye fabrik, der er ved at blive bygget i Tyskland. De Tesla´er bliver med en ny og endnu mere forbedret batteriteknologi og billigere at købe. Det skal nok komme en dag, for det er noget, vi vil priotere højt.

Udendørs bål, hvis nogle skulle være i tvivl 😛

Om en uge går krimibloggerens boligdrøm i opfyldelse.

Om en uge vågner jeg op i vores ny hjem. Vores nye begyndelse. Vores nye liv. Det bliver en rejse og her på bloggen er I velkomne til at følge med.

Jeg glæder mig så meget til at indrette mit første rigtige kontor/studie med ergonomiske gode møbler og ting og sager med et militært look. Så passer det hele rigtigt fint med det, jeg holder så meget af, mit krimiunivers om FE og min interesse for militæret. Grøn er faktisk også min ynglingsfarve.

Næste emne i denne “blog bolig krimi militær look” serie bliver formentligt indretningen af mit kontor. Eller lidt fra selve flytningen, men nu må vi se, det kommer også an på, hvor træt jeg bliver. Det er trods alt hårdt at flytte fra 3 sals højde på en møj lille trappe. Det er godt, man har nogle gode dullemuller.

Husk og smid en kommentar herunder og tilmeld dig mit nyhedsbrev. Eller følg mig på instagram. Jeg har faktisk flere nye ting på trapperne i 2021, og det deler jeg først med folk på nyhedsbrevet.

Vi ses i næsten blog. India Echo Out.

About 124816UEW

Jeg blogger om mit krimiunivers. Det handler om airsoft, kriminoveller, boganmeldelser og små eventyr fra hverdagen.

View all posts by 124816UEW →

One Comment on “Krimibloggerens boligdrøm”

Skriv et svar