fbpx

Mine tips til en sundere hverdag

Mine tips til en sundere hverdag handler om ro og en app. En app der har hjulpet mig til at skabe fokus og ro til at blogge.

Jeg ved ikke med dig, hvordan har du det med at være online på sociale medier? Er du det hver dag? Jeg er meget selektiv med, hvordan jeg forholder mig til det, at være online og med kontakt med andre mennesker. Jeg bliver meget nemt distraheret af andre desværre. Ofte er jeg ikke at træffe på Messenger, og her tæller selv min kæreste med. Så er vi på sms eller andet i stedet, hvor kun han kan få fat i mig.

Disclaimer ich

Jeg har så svært ved at give mig i kast med at give vejledning til, hvordan man kan skabe ro i hverdagen og få en sundere hverdag. “Hvordan kan jeg tillade mig det, når jeg er hjemmegående og ikke har et job?” Nu tænder jeg lige for min logik her, og håber følelserne kommer med.

Jeg kan godt give tips til en sundere roligere hverdag, fordi min egen hverdag ofte er besværlig. Så er det sagt. Det eneste virkelige job jeg har, er at være mig, at passe på mig selv og få min hverdag til at hænge sammen. Få mit liv til at fungere.

Nu virker alle tips bestemt ikke på alle, fordi mennesker er yderst forskellige, men det jeg kan guide til, er i hvert fald meget basic. Det burde gælde for mange.

Hverdagen handler om at skabe ro

En hverdag med ro til at gøre gode ting og være sig selv, er det ikke noget, vi er mange, der gerne vil?

Jeg vil gerne lave ting, der er gode. Giventlige og rene af sjæl og hjerte. Det kommer måske til at lyde lidt filosofisk nu, men jeg er også ved at læse Gå Glip af Svend Brinkmann. Han er en meget dygtig psykolog med interesse for filosofi, sådan lidt kort fortalt. Jeg kan generelt godt anbefale hans bøger, hvis du er interesseret i hvordan verden hænger sammen. Nå tilbage på sporet…

Jeg vil gerne lave noget arbejde med mig selv, eller hjælpe andre, hvis jeg kan. Det vil jeg gerne til gavn for muligvis intet. Øh, hvad taler hun om? Jeg kan komme med et eksempel, der har givet mig lidt ro.

  • Jeg træner, men forventer ikke at få det godt, bedre eller værre. Men jeg fik trænet.
  • Jeg spiser mad, men forventer ikke at få ro i kroppen af det. Men jeg fik mad.
  • Jeg planter blomster til insekter og sommerfugle, men forventer ikke, at jeg får det godt, bedre eller værre. Men der er plantet.
  • Jeg fordre fugle, men forventer ingen tak. Men fuglene får mad.
  • Jeg elsker min kæreste, men tager ikke hans kærlighed for givet. Men jeg er fandme glad for, han vil mig.

Rent, godt og sundt arbejde bærer lønnen i sig selv, er nok det, jeg vil frem til. Blandet med et enkelt lille skema med kun to koloner min psykolog har givet mig. Hvad er den automatisk negative tanke. Kan den erstattes af en neutral tanke?

På mit kontor er der ro til at skrive med kærlighed og blomster ved siden af mig

Kan opgaven løses

Når en given følelse er voldsom indeni, er der ikke ro på tanker og følelser til, at kunne få lavet en opgave. Det kan være mange forskellige opgaver. Det kan være at komme ud af døren, for mit vedkommende? Få støvsuget? Få styr på et trænings skema, eller en travl kalender i en travl hverdag eller “indsæt selv noget du gerne vil lave”.

Jeg kan være hamrende angst for at gå ud med skraldespanden. Gå ud af hoveddøren. Gå ud og plante blomsterløg i forhaven. Det er min automatisk negative tanke. Hvis jeg prøver at gøre den neutral, vil det blive dette: Jeg behøver ikke at gå i gang med at plante småting i forhaven med det formål, at få det bedre inden i. Men der er plantet. Og lykkes det ikke at gå ud af døren, så var opgaven for stor. Så var det ikke mig, der var en idiot, så var det opgaven, der skal laves om på. Måske er det bare ikke i dag, der skal være nogle opgaver overhovedet.

Jeg ved godt min situation sandsynligvis er noget anderledes, end din, men jeg håber, du kan se min pointe alligevel. Hvis man gaber over alt for mange opgaver i sit liv, så har alle eller langt de fleste mennesker, et punkt hvor de knækker. Især hvis man er styret af de automatiske negative tanker.

Mine tips til en sundere hverdag med mentalt ro

Jeg har fundet en meget simple app, der ikke kostede mere end 3 € ca. Og en gratis prøve periode på en uge. Den hedder Fokus Keeper. Den er et halv avanceret ur, stoppe ur agtig ting, men den virker udmærker for mig, fordi den også siger til, når jeg skal holde pauser og bryde mit skriveflow. Jeg bruger den stort set, hver gang jeg sætter mig til tasterne. Faktisk bruger jeg den også til oprydning og rengøring. Jeg kan godt have en tendens til at gå i selvsving og alt skal være perfekt og roligt nu nu nu, min hjerne har brug for det nu nu nu. Men når jeg så kan se på appen, at jeg har 15 minutter til at ordne køkkenet, så kan det ikke nytte noget, at jeg også tror, jeg lige kan nå vasketøjet også.

Jeg vil ligeledes også anbefalde at slå flytilstand til på telefonen, og slå andre ting fra som kan distrahere dig, når de vigtige opgaver foran computeren skal løses. Personligt har jeg altid kun de allermest nødvendige notifikationer tændt på min mobil. Sms, dørklokken, ringe funktionen. Jeg skal nok selv bestemme, hvornår jeg gider tjekke instagram og Messenger. Det har jeg aldrig haft brug for en dinglyd til at fortælle mig noget om. Det kan jeg godt tåle at gå glip af nogle timer, nogle gange dage eller uger. Tror Sven Brinkmann vil være stolt af mig. He he.

Oprydning giver mentalt ro

Jeg har altid et pænt og ryddet skrivebord foran mig. Sådan fungere min hjerne bedst. Der skal være plads til mine tanker foran mig, så kan det ikke nytte noget, at der ligger alt muligt andet crap foran mig.

For mig og ret mange andre, hjælper et pænt og nydeligt hjem også, hvor der er ryddet op, og man ved hvor ting har sin plads henne. Så skal man ikke bruge kræfter på at tænke i dagligdagen over, hvor hvor den skide køkkensaks ligger henne. Der er bare noget godt over orden og rutiner. Man ved hvor ting er, og dermed kan man bruge sin hjernes kræfter på at tænke over andre og vigtigere ting. Jeg kan faktisk lige anbefalde dig at tjekke Lenes instagram post om dette emne, at rydde op.

Det var så mine tips til en sundere hverdag, men der er mere, hvor det kommer fra på vej. Jeg håber meget, du fik noget nytte ud af denne blog, eller bare lidt læseafslapning. Vi ses.

Follow:

2 Comments

  1. Ida
    Forfatter
    20. oktober 2021 / 12:59

    test

  2. ida
    Forfatter
    20. oktober 2021 / 13:38

    test nummer to

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pinterrest

Follow on Pinterest

error: Content is protected !!