Opvokset i PET´s baghave, med en far i militæret og er nu kæreste med en sygdomsbehandler i Marinehjemmeværnet

Militæret har altid haft en stor tiltrækningkræft på mig og været en god kontrast til mine psykiske svage sider. Jeg har lært meget af tilrettelagt “no bullshit“, jeg bruger på mig selv en gang imellem.

Til trods for min meget sårbare fortid og nutid, har jeg altid været lidt af en aktion tøs. Jeg er vokset op med en far i militæret, så fra jeg var helt lille, er jeg heldigvis blevet slæbt med til forskellige kaserner og flådestationer. Jeg føler mig hjemme og fuldstændigt tryg i de miljøer. Hver eneste gang min far fortæller om sin soldater tjans og tid som sergent, får han et særligt lys i sine øjne, og det har altid smittet af på mig. Han er rigtigt god til at fortælle og bliver meget levende, nærmest lidt legesyg som en kåd hundehvalp. Vi har så mange gange i min barndom rendt rundt i Utterslevmose og leget med kompas, navigation og snakket om bæltekørertøjer med larvefødder og kanoner f.eks.

Sjælsmark kaserne ca 1992-1993

Jeg har generelt mange barndoms minder om familie og venner i militæret og politiet. Jeg er også vokset op i Politiets Efterretningstjenestes PET´ baghave i Søborg, og det har også påvirket mig meget positivt. Det har været spændende, men også lidt skræmmende.

Hvis jeg ikke var blevet syg, så ville jeg være endt i militæret, på den ene eller anden måde. Forfatter ville jeg jo sagtens have kunnet være ved siden af, for det skrivende har jeg også altid haft lyster til.

Idag er jeg er oven i købet også så heldig at dele mit liv med en sygdomsbehandler i Marinehjemmeværnet. Det er herligt at se ham og min far gå i selvsving og tale om de skibe de begge kender til, kampvogne eller tale om de ny F35 kampfly, der er så meget hurlumhej om.

Militær kontrast

Militæret er en perfekt kontrast til mine psykiske sårbare sider og mine, heldigvis få, udsving jeg har i mit humør. Mine små hjerneblødninger, som jeg kalder det der, hvor jeg ikke kan holde mit humør indenbors. Det ryger bare ud. Selvfølgeligt har jeg fået en del styr på mig selv via terapi, livserfaring osv. men det har altid betydet afsindigt meget for mig, at have lidt “kæft, trit og retning” fra militæret at se op til. Det har givet mig en måske anderledes måde at “give mig selv et los i røven og få styr på lortet”. I militæret skal tingene fungere, og der er ikke plads til “bullshit og hjerneblødninger”. Opgaven skal løses! Sådan som jeg endte med at være skruet sammen i hovedet (og mine småskæve knogler for den sags skyld), skal jeg ikke være med dem på nogen som helst frivillig måde, men at være på sidelinjen, det slipper gutterne ikke for. Jeg har alt for meget respekt for deres arbejde til, at de ikke belemres med en sårbar person, der ikke med et 110 % ville kunne garantere at være fit for duty24/7. Sådan er det bare!

No bullshit

Ofte når jeg har haft angst og været ude af mig selv, har min far taget det helt cool og givet sig til at tale om landkort, gps systemer og det har en sjov mega beroligende effekt på mig. Idag nørder jeg og min kæreste også meget omkring de ting, jeg undersøger til mit thriller univers om Kim Kelly, de bøger jeg skal skrive i fremtiden. F.eks ubåde.

Jeg synes godt, der kan have været for meget følelses fnidder og pille i egen navle i den psykiatriske behandling, jeg modtog i sin tid. Det er selvfølgeligt også meningen, på mange punkter, men min pointe er bare, at jeg har haft enorm god glæde af en kontrast og en omgang “no bullshit” ved at have “militæret i baghånden”.

Jeg har stor respekt, at de kan den slags, og det er inspirende og har gjort, at jeg trods alt har en ret god evne til “at tage mig sammen”, trods enkelte hjerneblødninger.

Jeg er blevet den heldige ejer af en gaspistol og er startet i Vordingborg Skytteforening 🙂

Skriv et svar