Anorektikeren og papvinen

DKK 250 Inkl. moms

Anorektikeren og papvinen er en selvbiografisk roman om en for tidlig fødsel, psykiatri og en fordrukken mor. Men militæret var med på sidelinjen og jeg havde en klar forfatterdrøm.

8 på lager

Varenummer (SKU): 1 Kategori: Tag:

Beskrivelse

Anorektikeren og papvinen

Anorektikeren og papvinen er en selvbiografisk roman om en for tidlig fødsel, psykiatri og en fordrukken mor. Men militæret var med på sidelinjen og jeg havde en klar forfatterdrøm.

Bagsideteksten:

Jeg ville være den tyndeste i klassen, og mor havde altid så travlt med, at jeg skulle fremstå perfekt for omverdenen. Jeg turde ikke fortælle hende, hvordan jeg virkeligt havde det. Jeg drømte ganske enkelt om et liv på landet med et forfatterskab, heste, blomster, militæret og efterretningstjenester. I et desperat forsøg på at komme tættere på mine drømme, slippe væk fra min spiseforstyrrelse og mors druk, endte jeg i psykiatrien efter en planlagt overdosis. Jeg håbede, det kunne hjælpe mig tættere på mine drømme. Men det blev en uventet lang rejse.

420 sider med en letlæselig skrift.

Har du brug for lidt betænkningstids inden du køber, kan du stalke mig på min blog eller følge mig på f.eks instagram.

Hvad laver jeg idag?

Jeg prøver at holde mig til at lave de ting, der gør mig glad. I skriveprocessen og efterfølgende er jeg blevet opmærksom på, hvor meget det præmature fylder dagligt den dag i dag. Det er et svært vilkår i mit liv, og men jeg prøver at få lidt godt ud af mit liv hver dag. Ligeledes er jeg også blevet opmærksom på, hvor meget jeg gerne ville have fulgt i min fars mudrede fodspor i Forsvaret. Det er nok den eneste ting i mit liv, jeg græder meget snot over.

Det er et grundvilkår i mit liv, at jeg har svært ved at sige til og fra. Men jeg arbejder på det og bliver bedre. Det kan godt være, jeg ikke kom i Forsvaret, fordi jeg ikke sagt fra overfor min overbekymrede mor, men jeg er stadigt hardball weekendkriger. Her elsker jeg at lege med de store gutter. Og i VAF nyder jeg at være sammen med mine airsoft venner.

Yderligere information

Vægt 05 kg
Størrelse 22 × 16 × 3 cm

1 anmeldelse af Anorektikeren og papvinen

  1. 124816UEW

    “Jeg har med stor interesse læst del 1 af Ida Eowyns, Anorektikeren og papvinen. Ida beskriver en mor, der sandsynligvis lider af periodevise depressioner, hvis symptomer dulmes med vin – eller også er moderen spiritusmisbruger, der af den årsag lider af depressioner (det er uklart i del 1). Faderen er ret utydelig i del 1, hvilket er Idas valg, da hun er bange for at se ham så tydeligt, at hun vil hade ham. Ida føler sig magtesløs og manipuleret gennem moderens humørsvingninger og mener, at hun, Ida, er årsag til dem – at hun intet kan gøre godt nok – ikke er god nok – ikke ønsket og kun til besvær. Følelsen bærer hun med sig i skolen, hvor hun ikke “passer ind”, ikke kan få venner, og da hun en dag efter skole overfaldes af en flok skoledrenge, og moderen lægger “uldne” og nedtonende ord i hendes mund, som – ubehageligt shock, er Ida for alvor blevet en anden pige. Ida har sine egne ord – de skrevne. Hun vil være forfatter, hvilket moderen bagatelliserer; men Ida vil ikke miste al kontrol, og “vælger” på en måde selv at blive anorektiker. Så er der da noget, hun helt selv kan styre og bestemme. Hun pipper lidt om, hvor dårligt hun har det, men bliver ikke hørt og vælger derfor at tage en overdosis Panodil – skyllet ned med spiritus i et råb om hjælp. Hjælper det? Hun ender på psykiatrisk afdeling og medicineres voldsomt for diagnoserne: depression, spiseforstyrrelse og obs. skizofreni – med grimme bivirkninger til følge. Også på psyk. vil Ida gerne passe ind og har læst sig til, hvad man skal sige og gøre. Hvordan det går Ida, ved vi ikke, da hun stadig er indlagt på psyk., da del 1 slutter. Ida skriver flydende og velformuleret. Sproget er ungt – og visse steder hårdt. Psykiatriens kontaktpersonsystem er fint beskrevet. Livet på afdelingerne og angsten for medpatienterne ligeledes. At patienterne bevidst vildleder personalet er gammelkendt – at det til tider lykkes, er også kendt. Ingen er perfekte – hverken patienter eller personale; men Ida leverer en perfekt beskrivelse af, hvad det vil sige at vokse op i et hjem med psykisk sygdom og misbrug. Skildringen er bestemt læseværdig for forældre til teenagere, psykiatripersonale – ja for alle. Jeg forventer mig meget af den unge forfatter, der endelig tog ordet – og brugte sine egne.”
    Bente S gav 5 stjerner

Tilføj en anmeldelse af varen