Sådan styrtede jeg min spiseforstyrrelse

Jeg sad i pejsestuen på en gammel gård i selvskab med 4-6 frivillige marine soldater, venner og bekendte. Jeg var særdeles tryg. De lyttede og grinede med, når jeg fortalte om den research, jeg lavede… Om flystyrt og mord. For sådan styrtede jeg min spiseforstyrrelse.

Det hele blev lidt efter lidt mit liv, ikke mere anoreksi. Der var tilmeld en af soldaterne, jeg fik et særdeles godt øje til. Han var lige så kreativt tosset, som jeg selv. Vi blev kærester efter kun 3 uger, og nærmer os 3 år sammen.

Men hvordan fanden kan man fikse sin spiseforstyrrelse med flystyrt, kærlighed og et mord, sidder du måske og tænker? Og det er ikke engang kun metaforer, jeg bruger for at beskrive kampen mod anoreksien. Hvordan kan research erstatter en syg optagethed af mad?

Jeg håber, du vil følge med i denne særlige og anderledes fortælling. Hvis jeg allerede nu har fanget din interesse, kan du tilmelde dig min nyhedsmail. Så går du ikke glip af nogle historier.

Vi spoler tiden tilbage til idag

Da jeg var 12-13 år fik jeg en syg fascination af det tynde og anorektiske look. Det havde jeg i omkring 15 år. Pt er det ca halvdelen af mit liv. Jeg opdagede hurtigt, at jeg kunne få mine problemer med mine følelser og min mor og mormor til, at træde i baggrunden, når jeg reseachede om anoreksi, kiggede på tynde piger eller f.eks nørdede med “undersøgelse af flystyrt” på National Geografic med min kære far.

Tit når vi havde set diverse nørdede programmer på videnskabs tv kanaler, blev jeg inspireret og skrev mine egne historier. Jeg vidste, jeg gerne ville være forfatter.

Da jeg blev lidt ældre læste jeg russisk på Gladsaxe Gymnasium. Min far arbejde på Svanemøllen Kaserne og en af hans kollegaer, ville gerne have mig over og læse til sprogofficer. Jeg vidste diffust, at jeg gerne ville i Forsvaret.

Det blev ikke til noget, og det smerter mig den dag idag.

Jeg kendte det gode, men havde det ikke

Jeg vidste, hvad der gjorde mig godt i livet, selvom jeg var langt nede i anoreksi, kaos, kontanthjælpssystemet og min mors alkoholisme agtige liv. Jeg har altid været en grundig nørd og optaget af Forsvaret og soldater. Jeg minder meget om min far, og han er ikke bare min far. Han er også en rigtigt god ven, jeg kan lide at være sammen med. Han har betydet rigtigt meget for mit liv.

Jeg vidste, jeg havde brug for ro, helt ro. Bo langt ude på landet, for der var fysisk ro omkring mig, så jeg kunne hele mine sår. Jeg kunne passe på min sarte hjerne og sårbare sanser.

Jeg vidste, jeg havde brug for at lave mine egne rolige projekter. Et liv på landet med et forfatterskab virkede fornuftigt. Det gør det stadigt.

Da jeg boede i København, havde jeg stort set intet af det gode i min hverdag. Der var larm, ingen far i nærheden, ingen landlige omgivelser og et kontanthjælps system, der langsom tog livet af mig pga tåbelig lovgivning.

En unik mulighed

Efter mange kampe, som du kan læse om i min bog, fik jeg en unik mulighed for at flytte på landet. Her begyndte mit liv ret hurtigt at give mening. Mange ting gik op i en højere enhed og det slog mig helt omkuld på den mest vidunderlige måde, jeg kunne have forestillet mig.

  • Jeg boede nu i omgivelser, hvor der var trygt, ro og roemarker omkring mig på Lolland.
  • Jeg kunne nu sidde og skrive på mine bøger.
  • Jeg havde mulighed for at have det godt med mig selv.

Den første lørdag aften på gården, mit ny hjem, som jeg nævnte oppe i toppen af bloggen, her fik jeg lov til at være helt mit tossede og eget jeg, sammen med en flok marinesoldater og nye venner.

Mit liv faldt på plads

Jeg var flyttet ind hos en ny veninde og hendes mand på en stor gård, og vi havde fest denne aften. Hele dagen havde stået på havearbejde. Hvor jeg i øvrigt havde taget lederskabet over flokken, fordi jeg havde lyst og jeg hurtigt fandt ud af, at jeg nok var den, der havde størst viden om blomster/planter. Er det ikke helt naturligt at en ny tynd tøs tager kommandoen over en flok søde og rare marinesoldater? He he.

Nå anyways Terkel, middagen var super hyggelig og jeg talte helt naturligt om, hvordan et fly ville styrte ned. Hvordan vil det knække? Hvad med brand? Hvordan kan de såredes tilstand være? Er alle døde? Var det et planlagt styrt?

En af gutterne gik meget med på mine ideer og vores øjne slog knister hen over det store spisebord. Tilmeld var det ham, der hjalp mig med mit flyttelæs, så jeg kunne flytte fra et rækkehus og over til gården. Efter kun 3 uger slog vi pjalterne sammen og the rest is history.

Nu begyndte spiseforstyrrelsen at styrte

Da først alle mine behov havde mulighed for at blive opfyldt ligeværdigt, begyndte det at give mening for mig at bekæmpe spiseforstyrrelsen.

  • Mit behov for en rolig bolig på landet var blevet opfyldt
  • Mit behov for meningfuld beskæftigelse var blevet opfyldt, som nørdet research grundig forfatter
  • Mit behov for at pleje mig selv var blevet opfyldt, med alt hvad det indebære

Intet kom helt fra den ene dag til den anden, jeg fik stadigt tilbagefald, hvor jeg trænede for meget eller ikke spiste nok eller helt sundt. Men alle mine uvaner gled efterhånden i sig selv, når jeg blev voldsomt optaget af andre ting. Deri i min kode til at styrte spiseforstyrrelsen og andre problemer. Den unge nørdede pige, der så flystyrs programmer med sin far, og nødt hans historier fra Forsvaret, den pige kom nu frem som voksen kvinde.

Fordybelse

Der er ikke ret mange ting, jeg elsker mere, end at fordybe mig i forskellige skriverier og research i bred forstand. Det var ganske enkelt, de ting jeg elskede at lave, som nu blev skiftet ud, med spiseforstyrrelsen.

Det var vigtigere for mig, at nyde at min ny kæreste elskede at stå i et køkken og nyde hans mad og selvskab. Jeg stolede blindt på ham og tankerne om “åh nej han feder mig op”, forduftede og opløstes overraskende hurtigt. Jeg nød hans nørdede selvskab og historier fra militæret. Ja på en del områder minder han da om min far, og hva så? Den lille pige der havde frirum sammen med sin nørdede far, har nu som kvinde fundet sig sin egen mand at have et liv og et stort dejligt frirum sammen med.

Selvfølgeligt tænkte jeg på de kilo jeg tog på, det var ikke helt nemt. Især den første jul med min kæreste bød på meget ondt i maven og mange tanker og en mindre depression i januar. Men jeg vidste, jeg var på rette vej, og jeg havde det vidunderligt med ham. Det var sådan, jeg styrtede min spiseforstyrrelse.

Jeg vil gætte på, at jeg tog omkring 10-15 kg på det første års tid, jeg var sammen med ham, men det gjorde ikke noget. Jeg var klar. Jeg var overresket over, at det ikke gjorde noget. Jeg var ked af, at det var svært at ligge mine sidste dumme vaner bag mig. Jeg spiste frossent jordbær en tid… men selv det gør jeg ikke mere. En dårlig vane jeg forbandt med spiseforstyrrelsen.

Pointen af Sådan styrtede jeg min spiseforstyrrelse

Jeg havde kærlighed til mig selv, mit arbejde, min bolig og min kæreste især. Mine behov blev opfyldt på forskellig vis, og jeg interesserede mig ikke længere for mad og tyndhed. Jeg fik vigtigere ting at tænke på i mit liv. Det var sådan jeg styrtede min spiseforstyrrelse.

Vil du have det godt, er der flere ting, der skal gå op i en højere enhed.

  • Du skal være et sted i dit hovede, hvor du kan have det nogenlunde psykisk.
  • Du skal være i omgivelser, der giver mening for dig.
  • Du skal have noget godt at beskæftige dig med.

Det kan være en led jungel at slippe fri af spiseforstyrrelser, og jeg er den sidste, der siger, hvis jeg kan, kan du også… For det er bullshit, hvis du spørger mig. Til gengæld er jeg typen der siger: Kæmp for det, for håbet er måske lille, men uanset hvor småt det måtte være, så er det der!

Skulle du være typen, der også læser bøger, så kan min bog Anorektikeren og papvinen købes her som papir og ebog

Er du til foredrag? Husk og tilmeld nyhedsmail eller tjek min YouTube og Instagram

Tak fordi du læste med 🙂

One Comment on “Sådan styrtede jeg min spiseforstyrrelse”

Skriv et svar