Skriveglæde vs overspringshandlinger

Mellem skriveglæde vs overspringshandlinger er der mange kampe. Det er en alvorligt beslutning at sætte dig ned og skrive en hel bog. Samtidigt er det skriveglæden, der skal drive værket så kraftigt, at overspringshandlingerne taber kampen.

Det er en alvorlig ting at være forfatter. Det er også sjovt. Det er faktisk noget af en rutchebanetur med alle de forskellige op og nedture. Nu kan jeg jo kun tale ud fra mine egne erfaringer, men jeg oplever det som en givende beskæftigelse. Her er masser af glæder. Der er også mindre gode ting at sige om denne primærer ensomme beskæftigelse.

De overspringshandlinger jeg oplever og laver for mig selv, spænder ben for min glæde. Jeg har krudt i røven, har lidt en tendens til “squirrel” og at kunne blive fanget i en masse småprojekter. Det bringer mig ikke tættere på en færdig thriller.

Til kamp mod overspringshandlinger

Det er en alvorlig process at skrive en thriller om efterretningstjenester og militær. Det er en vigtig ting at sætte mig ned, røven i sædet og arbejde på bogen. Det er en kamp mellem skriveglæde vs overspringshandlinger. Noget af det mest komiske er jo faktisk, at hvis jeg kommer for langt væk fra mine thrillerskriverier, kommer jeg ind i en nedadgående spiral. Jeg bliver for alvor restløs, kan ikke samle tankerne og til sidst får jeg nogle stress symptomer og bliver trist og ked i dagevis. Så skal jeg have hjælpe til at komme igang igen og få humøret op. Jeg har heldigvis en rigtigt sød kæreste, der forstår mig. Nogle gange kan jeg også være med til at hjælpe ham op.

For mig er det faktisk en benhård kamp at sætte mig ned og fokusere på at skrive. Jeg er bare rigtigt god til at negligere det, og nærmest nedgøre mig selv lidt. Uanset hvor meget jeg elsker at skrive og researche om efterretningstjenester osv. så er jeg nu i en process, hvor jeg er ved at acceptere, at det kræver en stor mængde koncentration af mig for, at være skarp på emnet. Det er mit elskede arbejde. Det er vigtigt for mig, og jeg kan ikke lave tusind andre ting samtidigt…. “uhh YouTube, squirrel, YHEM” Ida fokus!!!

https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=SSUXXzN26zg&feature=emb_logo

Fokus på det vigtigste

  • Jeg skal passe på mig selv
  • Jeg er forfatter
  • Jeg er blogger
  • Jeg skal holde oplæg

Jeg har kun en vis mængde af resourcer, og dem skal jeg passe omhyggeligt på. Jeg brænder desværre noget hurtigere ud end så mange andre, og må holde hovedet koldt hver eneste dag. Så kan jeg nogenlunde undgå at drukne. Noget af det der holder mit skrøbelige humør på måtten, er motion og natur. Der skal jeg helst have en lille bid hver dag.

Jeg er næsten i en “forfatterrutine”, hvor jeg arbejder lidt hver dag på min thriller. Balancegang mellem skriveglæde vs overspringshandlinger, er hvad det er. dagligt arbejde kan også være at samle informationer, f.eks i podcast. Det behøver ikke være at skrive tre sider hver eneste dag. Den slags kan jeg ikke, og det er ikke et must for min skriveprocess, der netop er så research tung. Igår lyttede jeg til Techtopia, der er meget værdigfuld for mig. Episoden handlede i korte træk om fremtidens krig. Præcis der hvor jeg sender Kim Kelly hen, min hovedperson.

Blogger, ja det siger forhåbentligt sig selv, da dette er en blog du læser. Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af nogle blogs, så tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Kun oplæg pt

Jeg tager ud og holder oplæg og små foredrag om mit forfatterskab og drømmen om at skrive. Jeg kommer ikke til at være endnu en “exanorektiker“, der får noget godt ud af at holde foredrag om min tid som spiseforstyrret. Jeg kan mærke, at alene tanken om at holde foredrag med meget fokus på spiseforstyrrelse, gør mig små skidt. Det får mig til at tage et skridt hen imod anoreksien, tankerne og mange skridt væk fra mine drømme. Mit fremtidige forfatterskab, mine thrillere. Og ja jeg er EN AF OS ambassadør, hvor vi tager ud og holder oplæg om diagnoser. Vi nedbryder tabu, væk med tvivl og vi taler højt om recovery. Det er heldigvis der, jeg har fået min første opgave. Den personlige recovery historie, hvor jeg skal fortælle om, hvad der har virket for mig. Fortælle om hvilke personer, der har hjulpet mig på vej.

Jeg er thriller forfatter og idag, er det der, mit største, vigtigste fokus ligger.

Prioteringer

  • Jeg er ikke YouTuber
  • Jeg er ikke Instagrammer
  • Jeg er ikke online 24/7

Jeg har en YouTube kanal, men må accepetere at det ikke er der mit hovefokus kan ligge. De videoer kan godt blive en slags “skriveglæde vs overspringshandling”. Det er en reklamekanal, jeg meget stille og roligt vil udbygge. Jeg må acceptere at det tager længere tid end jeg kan lide. Og alt dette til trods for at jeg elsker at sidde roligt og redigere videoer.

Jeg er stille og roligt ved at bygge en stabil følgerskare på instagram. Jeg ved meget om platformen, men den kan i den grad også tage for lang tid, og være en overspringshandling. Jeg vil gerne have et pænt design, men må også priortere tiden jeg bruger på det.

Jeg er i korte perioder/dage meget online, men brænder hurtigt ud. Jeg kan simpelthen ikke overskue det i længere tid ad gangen. Jeg er faktisk også så gammeldags (og psykisk rask) at jeg hellere vil være fysisk samme med mine venner, end at bruge en masse tid sammen med dem online.

YHEM og skriveglæde

Skriveglæde vs overspringshandlinger

Hvis der er noget, der kan fange min opmærksomhed er det FE, efterretningstjenester og spioner i skjul. Jeg joker med at kvinder også kan have selektiv hørelse, være en del af en samtale, uden at lytte efter, men er der en der siger YHEM, er jeg som et egern, der har fået øje på en nød. Eller en hund, der har fået øje på et egern.

Er der nogle nyheder i medierne, der ikke helt hænger sammen, er jeg på sagen. Er der oplysninger på dvs ministeriers hjemmesider, og andre steder, der fanger min opmærksomhed, er jeg på sagen. Hvis der er halve nyheder uden slutning og forklaringer i medierne? Er der heller ingen ordentlig slutning på de “uklassificerede steder” jeg samler informationer? Så får jeg en følelse af, at jeg har fat i noget ægte. Det er der, jeg skriver videre. Jeg får en følelse af, at jeg har fundet muren, der adskiller mig som civil, fra de klassificerede oplysning som kun militær personel har adgang til.

I sagens natur vil jeg aldrig nogensinde kunne blive bekræftet på min intuition. Folk omkring mig har tavshedspligt. Men det er da sket, at jeg har researchet mig frem til nogle ting måneder før, det er blevet offentliggjort.

Giv plads til skriveglæden

Det er vigtigt, jeg giver plads til skriveglæden, muren og min intuition. Det kan komme lige så pludseligt som en nød kan falde ned i hovedet på et egern. Det er derigennem nørderierne og researchen at min thriller bliver færdig. Man kunne diskutere om et egern kan holde fokus, men jeg har to egern i mig. Et lidt ukoncentreret sårbart et. Og et der har sans for at finde informationer de rigtige steder og forfølge den realistiske historie og forfatterdrømmen.

Hvis du kunne lide denne blog, er du velkommen til at dele den med dit netværk på de sociale medier.

Skriv et svar