Tøsernes omklædning

Konkurrencens land, hvem kan tabe sig mest i januar og fremstå mest perfekt på SoMe? Hvem kan følge kost doktriner? Hvem er dronninger? Brølende konger i fitnesscenteret? 

Det kan være noget af en oplevelse at stå i et omklædningsrum i et fitnesscenter. Især i januar. Slankekure. Quickfix. Vægttab. Sundhed. Proteindrikke. Veganisme. Suppekure. Livstil. Fanatismens indtog med nytårsforudsætter.

Fanden og hans store pumpestok, der slår dig oven i knolden, hvis du følger nogle forkerte uskrevne fitness, sundheds doktriner.

Fandens regler

Jeg er færdig med regler, færdig med at gå højt op i sundhed, tyndhed, færdig med at lytte til det seneste nye om mad og livstil. Jeg nyder ikke livet på den måde, men det gør jeg ved at tage alt om sundhed i et afslappet tempo og fokusere på, at jeg mest af alt dyrker en del motion, fordi det gør noget godt ved mit humør. Mit humør er sårbart og kan relativt nemt svinge, men motion 3-5 gange om ugen og en masse frisk luft holder mig stabil, så længe jeg får det mad og søvn min krop og hjerne har brug for. Og min hjerne får lov til at slappe af med ting, den godt kan lide at lave.

Jeg er en ret så “no bullshit” tøs, æder slik, chokolade og wrap, pizza fis nu, når jeg vil hygge og have det godt, gerne sammen med kæresten. Netop usund mad og slik har været en varm kartoffel i dvs omklædningsrum og fitcentre i januar, igen igen igen. Folk taler op og ned om at ville ligger sin livstil om, aldrig vil spise usundt igen, selvom jeg står og tænker, at de da er pæne og slanke i forvejen. Fuck jeg hader det. Jeg synes dybest set, at det er så synd for os mennesker, både mænd og kvinder, at vi har fået ind i hovederne, at vi skal være perfekte på alle livets kanter og kun fortælle de historier på SoMe. Eller kun fortælle om, at alt er noget lort. Jeg synes ikke, der er så mange, der fortæller både og men det kan du finde på mine SoMe profiler, hvis du skulle have sådanne lyster.

Har selv været tyk og alt for tynd

Ok der kan være reele årsager til, det er nødvendigt med en slankekur. Jeg har selv haft et bmi på 31, så jeg ved også godt at en livstilsændrinrg kan være en rigtigt god ide. Og det har også været nede på ca 16 stykker bmi. Jeg ved, hvad jeg taler om fra egen krop og sind og derfor lagde jeg også et #10uearschanlnge billede ud…

Jeg bryder mig bestemt ikke om at overhøre samtaler i omklædningen om “åh nej jeg har en delle, det fylder alt i hele min verden” eller gentagende gange høre om “jeg har det så fantastisk, jeg har slet ikke stress, intet kan vælte mig længere, ingen folk kan røre mig, jeg føler mig uovervindelig, jeg er så sund og rask af det her vegansk kost og stresskursus”. Eller se at folk kigger på sig selv med væmmelse i øjnene, eller hvordan deres kropssprog kan være falskt “jeg er bare så lækker, men tror dybest set ikke på mig selv”, når de går rundt i fitness, for at promovere sig selv, i stedet for faktisk at træne. Eller hende, ham, den stille, blege, tynde ovre i hjørnet, der aldrig taler med nogen og altid har et træt smadret blik i øjnene, der ser ud som om, der er alt for meget tryk på hjernen inden bagved.

Og fuck hvor kan jeg godt huske, hvordan det hele var. Det er næsten det værste. At være stolt som ind i helvede af at følge div regler for kost og motion, udsætte sin krop og psyke for alt muligt lort. Men sådan er det. Men sådan bør det ikke være, og jeg vil prøve at tage kampen op imod denne ret så umenneskelige doktrin, der ofte bliver blæst til i fitnesscentre og tøsers til tider parfumestinkende omklædningsrum.

Speak up

Derfor tager jeg bladet for munden og skal snart til at holde foredrag om min egen historie om bla anoreksi, bulimi, angst, personlighedsforstyrrelse osv. Vi skal have lov til at være mennsker, helt som vi er. Med både godt og ondt. Og nu vil jeg sove længe i morgen, for det har jeg valgt ikke at priortere nok de sidste nætter, uperfekt og pt travl førtidspensionist, som jeg er.

Håber du kunne lide mit lille indslag, del det gerne på SoMe.

Skriv et svar