Vegansk sløringscreme og en død sniper

Kvinde Hardball Soldat Spion

Lørdag 10 oktober 2020 stod igen i det militære tegn på hardballbanen i Kettinge. Senere bød dagen på vegansk sløringscreme og en død sniper.

Jeg og min søde kæreste startede roligt med morgenmad og kakao i lejeren. Jeg havde glædet mig meget til denne lørdag, for jeg skulle prøve min ny pistol af og prøve at kaste med granater.

Jeg er ny på hardballbanen, men har skudt med airsoft pistol i snart to år i VAF (Vordingborg Airsoft Forening). Det har altid føltes rart og naturligt for mig, at have med våben at gøre. Det gør mig glad og det vigtigste i mit liv er, at jeg har noget, jeg er glad for. Du er velkommen til at læse denne blog også, om VAF

Spilstart

Jeg kom igang med spillet omkring klokken 11 og de næste timer var sjove. Jeg løb omkring banen på forskellige missioner og skød så mange fjerner som muligt.

Jeg lå ovre på bakketoppens side, med skyttegravens kant som fodfæste. Jeg stak næsen frem, da fjenden kom løbende, men han havde et stort skjold foran sig. Han holdt det foran sig, som en anden ridder i rustning. Jeg skød et par salver mod hans ben, men riflen jeg havde lånt af en af mine bedste venner, var udvant for mig. Desværre ramte jeg ikke fjenden, men han så mig. Han skød. Jeg trykkede mig ned i jorden, så meget som muligt. Min fod gled på skyttegravens kant.

Kvinde Hardball Soldat Spion Kettinge hardballbane
Billederne er taget af den dygtige fotograf i Kettinge.

Jeg fornemmede byger af skud fra mit hold, der skød fra venstre mod fjenden og en granat som modsvar. Jeg trykkede på aftrækkeren og prøvede igen at skyde fjenden, men jeg missede endnu en gang.

Kuglerne fløj om ørene på mig, og jeg trykkede mig flad som en pandekage. Midt i det hele ser jeg en lille edderkop kravle i græsset til højre for mig og en lykkefølelse rammer mig lidt vemodigt.

Våben og militær er mit frirum

På hardballbanen og med mine våben i hånden er jeg lykkelig. Jeg er ikke den lille pige, der er særligt bange for edderkopper og hvepse. Jeg leger med de store mænd i vores egen skolegård og jeg er ikke bange for dem. De kan lide mig, som jeg er. Jeg kan lide dem, som de er. Vi har en fælles hobby at samles om. Vi skyder hinanden og drikker øl på Mamas bagefter.

Efter min hurtige tankerække af mere psykologisk karakter, trække jeg mig forsigtigt tilbage til skyttegraven. Jeg ser mit snit, da der er ildkamp et andet sted, og hopper op fra skyttegraven og styrter ind bag et hus. Jeg bliver der lidt, prøver at danne mig et overblik, da jeg ser den samme fjende fra før stå med ryggen til mig omkring 30 meter længere fremme mod skoven.

Han får fluks en ordentlig skudsalve, mit magasin løber tør for kugler, jeg dumper magasinet i min punch, trækker et nyt, sætter det hurtigt i og skyder mod fjenden… da der bliver råbt “Spil Slut” i megafonen.

En død sniper, min skyld, jubii

Holdet deler sig i to, så vi kan bevogte vores base bedst muligt. Den deling jeg går til, skal forsvare militærbasen. Jeg holder mig i nærheden af min kæreste og inden længe er han, jeg og en anden mand klemt sammen i en meget åben kontainer. Vi har to snipere bag os, der er på vores hold.

Manden og min kæreste bliver skudt hurtigt, eller også var det af en granat. Det kan hurtigt blive svært at opservere ret meget omkring sig. Tunnelsynet kommer hurtigt.

Det er fokus og koncentrationen i dette, jeg elsker overalt på jorden. Her slipper jeg for mine flyvske tanker og ideer.

Men kæresten og manden på mit hold er døde og væk. Jeg har de to snipere på mit hold bag mig. Jeg beder dem om dækningsild, så jeg kan løbe lidt frem og tættere på fjenden, jeg nu kan se, også er en sniper.

Han og jeg skiftes til at skyde og gå i dækning. Jeg læner mig og riflen mod containerens kant, og jeg tager sigte. Jeg forholder mig tavs, stille og fladtrykt en omgang, styr på vejrtrækningen og priser mig lykkelig for jeg har en rigtigt fin kondi. Fjenden fristes til at kigge frem og jeg skyder. Jeg får ham. Han døde… Og så blev jeg selv skudt i ryggen af et bagholdsangreb. Sådan er det jo. Jeg var glad og jeg fik oven i købet ros. Tak gutter <3

Kvinde soldat hardball Airsoft kriminoveller krimiforfatter
Vegansk sløringscreme og en død sniper

Mamas

Et par timer senere står jeg på Mamas med en Corona i hånden. Det er det hyggeligste sted i byen, at få sig en øl eller en kop kaffe. Der er faktisk ikke så meget alkohol, jeg kan lide. En ting er smag, noget andet er den fysiske fornemmelse, påvirkningen af følesansen.

Coronaen kan jeg rigtigt godt lide pga følesansen. Det må være majsene, for jeg synes ikke den stikker i halsen. Smagen er også dejlig frisk. Stemningen på Mamas er altid hyggelig og herlig.

Min kæreste forklarede det med, at her er plads til alle. Tynde, tykke, uddannede folk, førtidspensionister som mig, hunde og katte og folk med alle mulige sexualiteter. Sådan noget ser jeg ikke, jeg lytter bare til snakken og klapper folks hunde og katte, så snart jeg kan se mit snit til det. Men siger nogle YHEM eller andet militær, så jeg på som et egern.

Vegansk sløringscreme

Min kæreste var blevet skudt i hovedet to gange i dag og havde reddet sig et mindre blåt øje. Snakken på Mamas faldt på, hvordan han mon kunne skjule det lidt på sit arbejde. Han arbejder i sundhedssektorren. Gamle “fru Hansen” skulle jo nødigt få et chok og tro den sundhedsfaglige, var en skidt karl, der kom op at slås for alvor.

Tilfældigvis var jeg ikke den eneste “militærfrøken/frue” på Mamas, for en af de andre gæster fortalte hvordan blå og røde mærker kunne skjules… med sløringscreme og fundation. Så begyndte vi alle at grine. “Når mærket er blåt, skal det først dækkes med rødt, derpå foundation. Når mærket er rødt, skal det dækkes med blåt, derpå foundation. Kontrastfarver, husk det”…

For ikke nok med det, fortalte hun, så var sløringscremen designet til, at man uden tanke for at skade sin sundhed, godt kunne spise af cremen… den var nemlig vegansk. Hendes kæreste var også i militæret og var åbenbart kommet hjem og havde fortalt denne lille uskyldige historie om forsvindende blårøde mærker.

Alt sagt med et stort glimt i øjet. Og med tilladelse til, at jeg kunne bruge denne lille historie i min thriller om FE. Så det kommer jo nok til at være en lille sidebemærkning.

Corona ekstra øl hygge militær hardball kvinde soldat
Vegansk sløringscreme og en død sniper… billedet bare taget af mig med min egen mobil

Skriv et svar